Go before it’s too late – på rejse med trodsalderen

Lillemanden er en berejst herre. Faktisk joker hans bedsteforældre ofte med, at han i en alder af 4 år har set mere af verden, end de har. Og det er måske rigtigt nok. Lillemandens forældre har nemlig aldrig været bange for at sætte drengen på en flyver ud i verden. Det er der nemlig ingen ben i!

Heldigvis har de rejselystne forældre en dreng, der, langt hen ad vejen, sagtens kan være underholdt på en flyver – og det uanset, om turen går til San Francisco, London eller Melbourne. Så når folk har spurgt os, hvordan han mon har klaret turen, har vi altid trukket på skuldrene og ikke forstået, at det skulle være noget problem overhovedet at rejse med et lille barn.

Efter at have været af sted i små tre uger nu her, vil jeg dog sige, at det faktisk er nemmere at rejse med en både 1-årig, en 2-årig og en 3-årig frem for Hr. Trodsalder Himself. Vi har nemlig ikke kun flere konflikter i hverdagen. Trodsalderen og jeg-bestemmer-sgu-selv-dame-alderen går nemlig ikke væk, selvom man er på ferie og har al mulig tid i verden. Nej, den rejser med! Og specielt jetlag og trodsalder kan være en livsfarlig cocktail og kan udløse både hysteri- og tudeanfald blandt både folk på 4 og på 35 år.

Da den værste jetlag var overstået efter nogle dage, kølede temperamentet naturligt af hos alle parter, men der var stadig optakt til diskussion ved specielt mange måltider og i situationer, hvor han ikke lige kunne få sin vilje, fordi forældrene ikke havde tænkt sig at smide en million efter et eller andet stykke legetøj, eller hvis det ikke lige passede herren, at vi ikke kunne nå omkring legepladsen på lige dét tidspunkt på dagen, fordi legepladsen tilfældigvis lå i den anden ende af byen.

Heldigvis kunne en Nintendo eller iPad redde rigtig meget, så de var fast inventar på turen, og de blev da også på skift hevet frem, når drengen blev liiige en tand for utålmodig, genstridig eller bare på tværs.

Ferien var stadig en vanvittigt stor oplevelse for alle parter. Vi hyggede os MAKS undervejs, og Lillemanden taler stadig stort set hver dag om, at han synes, vi skal tage til Australien igen, fordi vejret er bedre, fordi man kan bade hver dag, fordi det er sjovt at bo på hotel, og fordi mælken smager bedre dernede …

Jeg mener stadig, at det slet ikke er noget problem eller en udfordring at rejse med et lille barn. Og trodsalder eller ej, Lillemanden skal nok komme til at se meget mere af verden – og gerne snart!