Mad&Glæde - og meget mere forlanger vi faktisk ikke

Gode Amsterdam vibes og hudvenlige vindere

Normalvis er jeg ikke typen, der går og puster mig synderligt meget op. Men jeg kunne umiddelbart godt finde på at tage æren for, at det er mig, der har taget det fine forårsvejr, som nu så småt er på vej til at indtage Danmark, med fra Amsterdam.

Det har jo passet så fint med, at jeg forlod Amsterdam i bragende solskin i går eftermiddags og landede i København sent i går aftes, hvorefter vejret så stille og roligt er blevet bygget op til at være helt forårsagtigt i løbet af dagen i dag.

Jeg skal dog ikke puste mig op, og det skal heller ikke handle om vejret. Istedet skal det handle om, at jeg havde sådan cirka 24 skønne, lærerige, hyggelige og utroligt fine timer i Amsterdam, som faktisk, kom jeg i tanker om, mens jeg var der, måske nok er en af mine favoritbyer i Europa.

Godt nok har jeg kun været i Amsterdam en enkelt gang tidligere, mens jeg har været i London måske 20-25 gange. Men jeg har særlige minder fra Amsterdam, og det er bare en helt igennem fin by – særligt lige nu, hvor det hele springer ud, hvor tulipanerne i byen står i fuld flor, og hvor vejret nemt sniger sig op omkring de 20 grader, mens sollyset reflekteres i alle de smukke kanaler i byen.

Selvom jeg var i Amsterdam for at arbejde, så nåede jeg da heldigvis også stadig at indsnuse en flig af byen. Da vi landede søndag eftermiddag, fik jeg nemlig bare lige læsset min kuffert af på hotellet, inden jeg straks greb chancen for at gå nogle gader rundt i det indre Amsterdam langs kanalerne. På de par kilometer, jeg gik, fik jeg da også skudt en hel stribe billeder, fordi stort og småt i Amsterdam bare er så fint!

amsterdam allergycertified allergyaward conni lagergreen schmidt kommunikation PR

Men nu var jeg jo ikke i Amsterdam for at gå og tage billeder (selvom jeg altid kan finde et motiv …) Jeg var der jo sådan set for at blive klogere på hudvenlige skønhedsprodukter, allergifremkaldende stoffer og den seneste nye viden inden for netop det at undgå allergier.

Jeg har været med til AllergyAward, som lige så meget er en allergi-konference, som det er en prisuddeling, hele fire gange nu, og hver gang er jeg gået derfra med hovedet fyldt med ny viden, inspiration og, ikke mindst, know-how ift., hvordan både jeg og mine nærmeste på bedst mulig vis kan forsøge at undgå kontaktallergi i vores dagligdag.

Den viden drysser jeg jævnligt ud over bloggen, når det giver mening. Men jeg ved også godt, at det generelt er en jungle at holde styr på allergifremkaldende stoffer og på, hvad der er skidt og kanel, når man står derude i butikkerne. Det er det bl.a., fordi der er så mange “sandheder” derude.

Men vil man helst slippe for at stå og læse i 20 minutter på ingredienslisterne for hver gang, man skal købe et vaskemiddel eller en deodorant, så kan jeg kun opfordre til istedet at kigge efter det lille flueben fra AllergyCertified, som angiver, at produktet er testet for allergifremkaldende indholdsstoffer – og er bestået!

AllergyCertified er også dem, der står bag AllergyAward, hvor i alt seks produkter i år løb med de eftertragtede priser i i alt seks forskellige kategorier.

Er du dermed på udkig efter et hudvenligt produkt, som oven i købet er nået igennem nåleøjet hos alle os, der var dommere, og som dermed også virkeligt er værd at holde øje med, så har jeg listet vinderne i de forskellige kategorier lige nedenfor.

Og er du stadig i tvivl om, hvad du skal vælge, som er både godt og hudvenligt inden for en specifik kategori inden for makeup og hudpleje, så må du også endelig spørge løs, som så mange andre gør.

Jeg har testet en god sjat hudvenlige kosmetiske produkter over årene og vil altid gerne øse ud af mine personlige erfaringer – særligt, når det handler om produkter, som vi kan bruge igen og igen helt uden risikoen for at få kontaktallergi.

allergyaward allergycertified amsterdam urbannotes.dk

// Vidste du, at naturligt faktisk langt fra altid er godt, når vi taler om allergifremkaldende stoffer? Naturlige dufte kan være mindst lige så allergifremkaldende som de kunstige. Og har du først fået en kontaktallergi, så vil du aldrig slippe af med den igen.

… Og vinderne af AllergyAward 2018 blev:

Best skin friendly product for household
Derma Håndsprit Gel

Best skin friendly product for institutions/professionals
Hevi Sugaring Sugar Scrub

Best skin friendly product for children
Decubal Junior Cream

Best skin friendly product for women
Xellence Organic Apricot Kernel Oil

Best skin friendly product for men
E-cooking Face Scrub

Best skin friendly product chosen by consumers
Squalan Moisturizer Facial Oil

Bemærk i øvrigt, at langt størstedelen af de mærker, der har vundet priserne, er danske. Det synes jeg faktisk godt, vi kan være stolte af! Det er nemlig noget af det, som hudplejeindustrien i udlandet kigger os over skuldrene for, fordi vi faktisk er langt foran på området for hudvenlige produkter. Og det, synes jeg, er sejt!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mad&Glæde - og meget mere forlanger vi faktisk ikke