[ Opskrift ] Acai bowl

Kan man blive lidt afhængig af at cleanse?

[ Sponsoreret indhold – produkterne er modtaget til test ]

cleanse-udrensning-duolac-urbannotes-dk

Indrømmet! Det var 100 pct. den der ene påskefrokost med sild, laks, varm leverpostej med champignon samt is og slik til dessert, der slog bunden fuldstændigt ud af min mave og forårsagede både træthed, træghed og en mave, der slet ikke kunne følge med.

At jeg så i de efterfølgende dage fulgte op med påskeæg, påskeharer, mere is og meget andet, som min mave ikke normalt bliver udsat for i de mængder, gjorde ikke sagen bedre.

Derfor er jeg nu tilbage på cleanse! Simpelthen fordi udrensning gør så godt i min mave, og fordi en mave, der fungerer optimalt, er så energigivende, at man slet ikke kan forstå det med mindre, man har prøvet det.

Denne gang er det ikke tre dage med juice og en smule fast føde. Nej, jeg har kastet mig ud i endnu en pille-cleanse.

Jeg er rundt regnet en uge inde i mit 15 dages forløb med First Cleanse, og jeg er allerede vild med det!

Når man er på First Cleanse, må man nemlig spise og drikke lige præcis det, man har lyst til. Der er ingen restriktioner ud over, at det naturligvis er en rigtig god idé at drikke godt med ekstra vand.

Derudover er First Cleanse på ingen måde så hård, hvad angår toiletbesøg, som Vitaviva 15 Day Cleanse, som jeg udsatte mig selv for for et par år siden.

Istedet for at gå på toilettet en til to gange om dagen, som jeg ellers gør, så går jeg måske på toilettet to til tre gange hver dag. Og “det hele” kommer ligesom lidt “nemmere”. Men der er slet ikke tale om diarré eller andre toiletstrabadser, som man ellers kunne forvente, og som jeg i øvrigt oplevede med Vitavivas cleanse.

First Cleanse er en mild cleanse, der tager i alt 15 dage, og hvor man tager to (kæmpe!!) piller hver morgen på tom mave og to andre (kæmpe!!) piller hver aften sammen med et glas vand.

Sammensætningen af urter i pillerne skulle, efter sigende, stimulere kroppens afgiftningsproces i både lever, lunger, tyktarm, nyrer, hud og lymfesystem.

Indtil videre har jeg kun mærket en effekt i, at min fordøjelse er kommet bedre i gang igen ovenpå påskemadsfesten, at maven har det bedre, samt at toiletbesøgene er blevet hyppigere. Tre ting, som øger mit velvære og mindsker min træthed.

Jeg håber dog, at cleansen efter de i alt 15 dage også kan ses på huden, og at maven (igen) føles fladere.

Alt i alt mærker man dog ikke nogen ubehageligheder eller pludseligt “gang i maven”, når man er på First Cleanse, hvilket, jeg synes, er super rart!

Indrømmet, man skal lige vænne sig til, at pillerne er SÅ store, som de er (tjek billedet med sammenligningen med mønten), og mit kække jeg, der ellers ikke er pilleforskrækket, og som troede, at man lige kunne sluge to af pillerne på én gang den første dag, er blevet sat godt og grundigt på plads, fordi jeg ganske enkelt var ved at kløjes i dem. Men med en pille af gangen og en stor tår vand, så går det fint med at få dem slugt.

Jeg tager naturligvis stadig mælkesyrebakterier hver evig eneste dag for den der almindeligt gode mavefornemmelse, og det bliver jeg nok ved med for evigt. Men når maven lige gør ekstra mange knuder, fordi man har mishandlet den groft, så er sådan en cleanse altså fantastisk!

Jeg er allerede nu slet ikke i tvivl om, at jeg skal have fyldt et par ekstra First Cleanse kits i skabet til efter næste påske og jul og nytår og sommerferien og … og … og …

Nysgerrig på First Cleanse? Så forhandles den lige her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] Acai bowl