Konkurrence: Vind en valgfri style fra UNAUTHORIZED

Lidt nørdet, ret genial

[ Indeholder reklame ]

Egentligt har jeg ikke den helt store forkrommede historie i forbindelse med at omtalte denne måneds Goodiebox – udover at den indeholder en række vildt seje produkter, som faktisk hver og et er værd at få fingrene i.

Derfor har jeg, trods mangel på den helt store redaktionelle vinkel, valgt lige at fortælle om boksen alligevel. Og det skal der vel sådan set også være plads til …

Er du fast læser på bloggen, ved du også, at jeg faktisk er ret begejstret for Goodiebox-konceptet, og at jeg nyder overraskelsesmomentet i boksen samtidig med, at det er fedt at blive præsenteret for helt nye mærker, som man normalt ikke modtager nyheder fra.

Selvom jeg nørder ret meget, når det handler om hudpleje og makeup, så er det nemlig meget langt fra alle mærker inden for kategorien, jeg kender og får mellem hænderne. Og gud ske tak og lov for det egentligt. For hvis jeg skulle teste alle mærker, så ville jeg have en anelse svært ved at passe mit fuldtidsjob!

Nuvel, jeg synes denne måneds Goodiebox er værd lige at give nogle ord med på vejen, fordi den faktisk er super sej.

Den er fyldt med fede, lidt nørdede og ret geniale produkter, som alle på den ene eller anden måde er lidt på forkant ift. mange af de øvrige produkter på markedet. Månedens Goodiebox hedder da også Beauty Geniuses, fordi det er nogle ret særlige produkter, der er gemt i boksen.

I alt gemmer sig syv produkter i æsken, hvoraf fire er fullsize produkter. Men det snyder lidt, for der er faktisk kun et af produkterne, jeg ville kalde en tester. De øvrige er enten fullsize eller gode rejsestørrelser, hvilket jeg personligt ikke kan få nok af (jeg har et lille lager af rejsestørrelser, og jeg elsker det!)

Ganske kort fortalt (set i bakspejlet, blev det vist kun nogenlunde kort fortalt) drejer det sig om nedenstående produkter.

goodiebox beauty geniuses verson the body shop naobay lord & berry Gosh lumi drops urbannotes.dk

GOSH Lumi Drops
Lumi Drops fra GOSH Copenhagen er meget langt fra en nyhed. Jeg kan dog huske lanceringen af de seje dråber, og jeg kan huske, at både jeg og den øvrige skønhedspresse sad med åben mund og tænkte: Wow!

Lumi Drops er nemlig et helt fantastisk produkt, der virker som en blush og dermed giver farve og glød til kinderne, og som samtidigt smelter perfekt ind i huden, så det hele ser naturligt, friskt og lækkert ud. Jeg har haft købt de skønne dråber flere gange efter lanceringen, og de er alle pengene værd!

Og er man lidt et kvaj til at bruge blush, så kan jeg afsløre, at Lumi Drops er noget af det nemmeste at arbejde med. Det kan næsten ikke gå galt 😉

Lord & Berry Silhouette Lip Liner
Jeg har ingen idé om, hvad Lord & Berry er for et mærke. Jeg kender det slet ikke. Men jeg skal da love for, at de har været smarte med deres Silhouette Lip Liner, som kan bruges sammen med alle farver læbestift.

Slut med at bruge penge på endnu en lip liner, hver gang der købes en ny farve læbestift. Lord & Berry kan nemlig bruges til dem alle. Det er sgu da smart!

Naobay Equilibria Face Mist Toner
Indrømmet … Jeg er nok lidt mere begejstret end gennemsnittet for face mists. Men det kan da kun være, fordi der er alt for mange, der endnu ikke har opdaget, hvor rar og fantastisk sådan en face mist er efter et varmt bad, på en varm dag på kontoret eller i strandtasken.

Jeg har (på godt og ondt) fået overbevist mine mænd herhjemme om det geniale ved face mists, så de deler min passion (og bruger løs af mine mists – hrmpf!)

Naobay Equilibria Face Mist Toner er jeg da også hurtigt blevet vild med. Misten giver godt med fugt og kan bruges som opfrisker i løbet af dagen eller som toner i forbindelse med rens. Den er desuden ret så rar med et perfekt sprøjt, der ikke snasker makeuppen til, og så har den en ganske let, frisk duft.

Verso Face Cream with Retinol 8
Verso laver smukke produkter, der er rigtigt skønne, og som har fokus på gode ingredienser. Således også Versos ansigstcremer, hvoraf man enten finder en Day Cream eller Night Cream i sin Goodiebox.

Verso Face Cream indeholder Retinol 8, som er kendt for at styrke kollagen, og som derfor er ekstra god at bruge, når man er lidt oppe i alderen og dermed en smule kollagen-fattig.

Jeg var så heldig at finde en Verso Day Cream with Retinol 8, som jeg vil se frem til at tage med på en rejse. Der er nemlig lige nok til en forlænget weekend eller, med lidt god vilje, en uges ferie.

Goodiebox Brush Cleanser Egg
Efterhånden er jeg pænt træt af at rengøre makeuppensler ugentligt. Men det er en sur pligt, der bare skal klares. Alt hvad der dog kan gøre den sure pligt nemmere, tager jeg imod med kyshånd! Og det kan det lille Brush Cleanser Egg, som Goodiebox selv står bag.

Vand og sæbe på penslen, gnub den stille og roligt mod det lille æg og hopla, så er penslerne rene (og skal så blot tørre med hovedet nedad – husk nedad!)

Med det lille æg slipper man også for at stå og gnubbe og gnide på penslerne, hvilket potentielt gør, at man hiver hårene løs, og pensler holder bare længere med penselhår …

L’Oréal Sugar Scrub Glow Grape Seed
Det skal ikke være for at få fingrene i denne scrub, man køber Goodiebox. For der medfølger kun en lille tester. Der er dog lige nok til at tage med på ferien, så den døde hud kan få kamp til stregen, inden man viser sig i badetøj eller den korte skjortekjole.

L’Oréal Sugar Scrub Glow eksfolierer dog ikke kun de kedelige døde hudceller af. Den giver også ekstra med glød og kan desuden bruges på læberne (og i det tilfælde er der til en del omgange scrub).

The Body Shop Body Yoghurt
Jeg har glædet mig lidt til at fortælle om denne nyhed fra The Body Shop, som faktisk først kommer i handlen i morgen. Derfor vil jeg heller ikke afsløre det store.

Men jeg kan da fortælle, at The Body Shop Body Yoghurt nok bliver den helt store konkurrent til The Body Shops famøse Body Butter, som vi vist alle har minimum én stående af på hylden.

Og den lille geniale sag får man altså også en (full size) forsmag på i den nye Goodiebox!

Alt i alt er det en virkeligt god boks med ret fantastiske produkter, hvoraf alle faktisk bør kunne bruges samtlige produkter. Også selvom man ikke er så rutineret med blush eller ikke er sådan helt god til at huske at rense makeuppenslerne 😉

Vil du vide mere? Så læs med om Goodiebox lige her.

 

Pssst … Har du husket at deltage i konkurrencen, der gik i luften i går?
Ellers kig forbi her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Fruen

    Elsker også Goodiebox… Det er som juleaften en gang om mdr 🙏🏽❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Ha ha ja, det er faktisk meget godt beskrevet! Det er så utroligt hyggeligt og spændende på en og samme tid 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence: Vind en valgfri style fra UNAUTHORIZED