Man burde give flere komplimenter

Da vi netop var kommet hjem fra vores sommerferie i USA, udgav jeg et indlæg om alle de små irriterende og underfundige ting, der er ved at rejse i USA.

De små ulemper, som vi i lille Danmark, er forskånede for, men som naturligvis bare er en del af den almindelige amerikaners liv. En del af det, at være dem, om man vil.

Det er dog ikke lutter ulemper at rejse i USA – slet ikke faktisk! Der er også en hel masse ting, udover de åbenlyse seværdigheder, gode restauranter og andre fine ting, som man er meget bedre til i USA, end vi er i Danmark.

Specielt bed jeg mærke i, hvor gode amerikanerne er til at være interesserede i andre mennesker.

 

I Danmark, og nok i særdeleshed i København, har vi nok i os selv. Vi spørger ikke ind til folk, vi møder på vores vej, hvis vi ikke kender dem. Vi spørger ikke, hvor de kommer fra, hvad de har med i bagagen, og hvordan det er at være dem.

I USA kunne vi stort set ikke gå ind i en butik, en restaurant eller sidde ved siden af vilkårlige mennesker uden, at de spurgte, hvor vi var fra. Hvordan det var at bo i København. Hvad vi syntes om at rejse i USA. Hvad vores næste stop mon var. Og hvordan vi dog kunne være så gode til engelsk.

Når vi afslørede, at vi kom fra København i Danmark, blev dette som regel besvaret med et: That’s so cool!! En umiddelbar overreaktion set med mine briller, men ja, hvis man kun har oplevet sin egen stat og nabostaten, hvilket gælder en del amerikanere, så er det vel cool, at vi er rejst hele vejen “over there”.

En anden ting, som jeg beundrer amerikanerne helt vildt for, er deres evne til at give komplimenter!

Man kan næsten ikke prøve et par sko i en butik eller tage en lidt særlig t-shirt på, uden at man bliver stoppet i butikker eller på gaden og får komplimenter for det, man har på.

Jeg fik desuden komplimenter for min frisure adskillige gange: I toiletkøen, på restauranten, i køen i Whole Foods. Ja, kort, sjasket skandinavisk hår tager tydeligvis kegler i USA!

Men det er jo dejligt! Man ranker da lige ryggen lidt, når man får en kompliment af en fremmed. Og der skal så lidt til. Det handler jo bare om få ord og et smil, som man giver en fremmed med på vejen, fordi man oprigtigt tænker, at det er en pæn taske, et sødt barn eller noget pænt hår, vedkommende har.

Jeg skal også selv blive bedre til det, om end jeg forsøger at stoppe folk i Kvickly, når jeg bemærker, at de har en særdeles pæn neglelak på. Og dem, der får en kompliment med på vejen, bliver altid virkeligt glade!

Så jeg vil opfordre til, at vi alle bruger weekenden på at strø komplimenter omkring os.

Det kan være til manden derhjemme, som ser særligt godt ud i lige de jeans, til ungerne, som har været utroligt søde, til naboen, hvis solbriller klæder hende virkeligt godt eller bare til en fremmed, som, du synes, har en utroligt god stil.

Det kræver så lidt, men betyder så meget!

Tænk komplimenter som konfetti, og smid endelig om dig med dem 🙂