Bekæmp børneeksem indefra og udefra

Jul i Danmark og lidt af en krise

Lige over en måned til jul, og jeg har krise!

Ikke fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal give folk i julegave, heller ikke fordi jeg får huset fuld af gæster, og jeg er bange for, at sovsen skiller. Egentlig heller ikke, fordi det er mørkt og regner hele tiden … Eller jo, faktisk også derfor!

Krisen bunder ganske enkelt i, at vi i år skal holde jul i Danmark.

Det er der for så vidt ikke noget galt i, hvis det da ikke var, fordi vi de seneste par år ved denne tid ellers har været i gang med at pakke vores sydfrugter for at drage om på den anden side af jorden, hvor vi har holdt jul under solen, men tæerne i sand og med tænderne i en eller anden form for asiatisk mad.

I år skal det dog ikke være sådan. Niks, vi holder jul i Danmark! Selvom vi faktisk alle tre gerne bare ville lade jul være jul og tage af sted – også Lillemanden, som godt nok glæder sig til jul, men som ikke kan huske, hvordan det er, at fejre jul på dansk, og som i øvrigt hver anden dag spørger til, hvornår vi egentlig skal til Australien igen!

Set med vores briller er der faktisk kun fordele ved at rejse til sol og varme Down Under, mens det er jul, alt for koldt og alt for mørkt på denne side af jorden.

Hvis vi ser bort fra det helt åbenlyse med, at der er lunt og varmt de fleste steder i Australien på nuværende tidspunkt, så er der også en lang række andre fordele ved at trække stikket og holde jul i udlandet; Man behøver fx ikke at tænke i fed dansk julemad. Man kan bare spise sushi og ramen dagen lang. Man slipper for sure miner og dansk julestress – både ens egen og andres. Man tanker sol og lys og dermed energi i nogle måneder, hvor man ellers bliver drænet for alt, hvad der hedder overskud.

Og selvom det er virkelig koldt at komme hjem fra sådan en tur, så er man blevet varmet så godt igennem af både solen og af et folks hjertevarme mentalitet, at man sagtens kan skøjte sig igennem, til det igen bliver forår i Danmark.

Melbounre klædt i jul og solskin <3

Melbourne klædt i jul og solskin <3

Jeg har selv holdt jul i Australien tre gange over de seneste år (den fjerde gang rejste vi dagen efter jul). Med Lillemanden har vi gjort det de seneste to år. Vil vi gøre det igen? JA!! Var det ikke, fordi billetterne til London allerede var bestilt her til vinter, så havde jeg nok valgt at kurere min krise ved bare at købe de flybilletter og tage af sted! Men måske vi bare skal vente til næste år.

Billederne er i øvrigt fra vores sidste jul i Australien, som vi bl.a. tilbragte i Melbourne samt på Phillip Island på Australiens sydkyst. Og ja, julemanden kom med gaver i vores klædeskab den 25. om morgenen 😉 Det er iøvrigt ren selvpineri at sidde og bladre billederne igennem, men men … We’ll be back!

Julepynt midt i varmen i Melbourne.

Julepynt midt i varmen i Melbourne.

Når julemanden kommer med gaver i skabet på hotellet. Ren lykke!

Når julemanden kommer med gaver i skabet på hotellet. Ren lykke!

Hjemmelavet julepynt til vores lille altan.

Hjemmelavet julepynt til vores lille altan.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bekæmp børneeksem indefra og udefra