Efterårets bedste beauty-nyheder

Opskrift: Shakshuka med æg – favorit-ret for hele familien

Det meste af sommeren har vi, fordi det har været så varmt, holdt os fra de sammenkogte retter, når vi har samledes ved middagsbordet.

Menuen her i familien har istedet stået på wraps, salater og andre retter, der primært har været kolde og lette, så vi har kunnet klemme aftensmaden ned, mens solen har bagt ind ad vinduerne.

Men nu hvor efteråret og den kolde tid banker på igen, så kan vi godt genindføre nogle af de lidt mere “tunge” retter, som, for os, hører den kølige tid til (eller i hvert tilfælde alt andet end en næsten tropisk dansk sommer).

Blandt andet har vi glædet os til igen at nyde en omgang shakshuka, som er en favorit blandt alle familiens tre medlemmer.

Lillemanden er måske oven i købet den, der spiser shakshukaen med allerstørst nydelse, så det er, hvis man holder lidt igen med chilien, en sand familievenlig ret, som smager godt og mætter mindst lige så godt.

Vi serverer shakshuka med hjemmebagt brød (fx focaccia), men man kan helt sikkert også spise fx ris til. Prøv jer frem!

shakshuka med æg bondemad vegetarisk opskrift madblog urbannotes.dk

Opskrift på shakshuka med æg
Nedenstående er grundopskriften på shakshuka. Man kan også sagtens putte fx peberfrugt, en håndfuld frisk spinat eller lignende i, hvis familien har nogle favorit-grøntsager, som de ikke kan undvære.

Du skal bruge:
(2-3 personer)
– Olivenolie
– 3 skalotteløg
– 2 fed hvidløg
– 2 brikker hakkede tomater
– 3 æg (et til hver person)
– 1 klump frisk mozzarella
– Salt
– Chilipulver
– Paprika
– Friskkværnet peber

Sådan gør du:
Hæld cirka en spsk. olivenolie i en sauterpande eller stor gryde. Svits skalotteløg og hvidløg, til de er gennemsigtige.

Tilsæt så dine to brikker hakkede tomater, 1/2 tsk. salt og 1 tsk chilipulver samt 1/2 tsk. paprika (skru op eller ned for chilien afhængigt af, hvor børnevenlig retten skal være).

Lad retten simre lidt, og slå så forsigtigt tre æg (et til hver person) ud i retten, så æggene koges i retten. Kog det hele i cirka ti minutter, eller til æggene er hårdkogte.

Tag panden af blusset, og smuldr dernæst din kugle mozzarella ud over hele retten. Pynt evt. med persille eller andet grønt, og slut af med lidt friskkværnet peber på toppen.

Bon appetit!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Jeg sidder netop og leder efter nye retter til årstiden og føler mig lidt uinspireret. Det her lyder nemt og lækkert. Tusind tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Det er virkelig nemt! Og helt perfekt til årstiden 🙂 Bon appetit!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårets bedste beauty-nyheder