40-års alderen og det, der sker med huden

Tørshampoo og seks grunde til, det er så genialt

toershampoo-skoenhed-haarpleje-urbannotes-dk

Tørshampoo har fået sin helt store genoplivning over de senere år, hvor man nærmest ikke kan komme i nærheden af hårplejehylderne uden at støde på mindst én dry shampoo fra hvert brand.

Jeg har da også altid en lille tørshampoo stående, fordi jeg så lige kan smide en i tasken, hvis jeg ved, at det bliver en lang dag. Desuden er tørshampoo et must på bl.a. en længere flyrejse, fordi man så lige kan klare “hårvasken” undervejs på en mellemlanding.

Tørshampoo sørger nemlig for at fjerne overskydende fedt fra håret, så det føles nyvasket. Desuden kan jeg ret godt lide den volumen, som sådan en tørshampoo kan give, hvis håret begynder at føles fladt i løbet af dagen – særligt i huevejr.

Men tørshampoo kan faktisk også så meget andet.

Så hvis du har en tørshampoo stående på hylden, som du ikke rigtigt får brugt, så er det bare om at komme i gang.

6 ting, som du kan bruge din tørshampoo til

1. Giver lettere hold til håret 
Hvis du bruger tørshampoo i stedet for hårlak, som godt kan give lidt for stift hår, der kommer til at føles som en helm, vil du opleve, at du i meget højere grad kan køre fingrene gennem håret i løbet af dagen, uden at looket ryger.

2. Pandehåret klistrer ikke til panden
Har du pandehår, så kender du sikkert godt problemet, hvor lokkerne klistrer til panden, når vi når ud på eftermiddagen og aftenen. Spray blot tørshampoo på indersiden, så er der ikke noget, der klistrer og klasker.

3. Skjuler den mørke udgroning
Når man lysner sit hår, får man udgroninger. Men en tørshampoo kan faktisk hjælpe med at camouflere de første tegn på de mørke lokker, der titter frem, så du kan udskyde turen forbi frisøren en lille smule. Det er ikke alle tørshampooer, der dur til dette, fordi nogle ikke hvidter håret. Men fx er Klorane god til at dække udgroningen.

4. Adskiller krøllerne
Har du krøllet hår, eller laver du selv i ny og næ krøller, så kan du anvende tørshampoo til at skille krøllerne ad. Bare spray tørshampoo ud i hele håret efter, at du har sat det, og krøllerne vil være pænt adskilte hele aftenen – og natten.

5. Giver volumen
Tørshampoo er også super til typisk skandinavis hår, der er så fint, at det mister volumen efter et splitsekund. Stil dig med hovedet nedad, og spray tørshampoo i lokkerne. Start med at spraye godt med tørshampoo ved hårrødderne, og spray så ud i hele håret efterfølgende. Så er du sikret volumen dagen lang.

6) Holder hårnåle og hårpynt på plads
Hårnåle og hårspænder kan nemt glide ud af håret i løbet af dagen. Men hvis du lige giver frisuren en tur med tørshampoo efter, at håret er sat, så vil de ikke så nemt glide ud.

Mangler du inspiration til en god tørshampoo, så kan du prøve:
1) Klorane Extra-gentle dry shampoo with oat milk
2) Maria Nila Dry Shampoo
3) Björn Axén Dry Shampoo Soft Touch
4) Wella EIMI Dry Me Dry Shampoo

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

40-års alderen og det, der sker med huden