Vi overlevede faktisk Samaria kløften!

Set i bakspejlet var vores tur til Kreta i september lige den energiindsprøjtning, jeg havde brug for, og det er nok også den, der holder mig ovenvande lige nu, hvor jeg virkelig længes efter at forlade Danmark, men hvor jeg (endnu) ikke er ved at dø af lys- og varmemangel.

En anden ting, jeg har haft behov for at se i bakspejlet, er min, Michalas og Dortes tur gennem Samaria Kløften, som, lige da den stod på, faktisk ikke var det sjoveste i verden, men som, set i netop det kloge bakspejl, faktisk var en yderst smuk tur – som ingen af os nok nogensinde glemmer!

På Kreta blev vi kastet ud i turen i Samaria Kløften, fordi det er en af den slags ting, som man åbenbart bare skal prøve, når nu man befinder sig på Kreta. Jeg havde faktisk også glædet mig og tænkte: “Nå, ja, det er en gåtur i en kløft på en masse kilometer. Den klarer jeg da nok.”

Beviset på, at jeg rent faktisk klarede den, har du her, for jeg er her jo endnu. Men det er faktisk ikke for sjov, at de lokale turistfælder ved Samaria Kløften sælger t-shirts med påskriften: “I survived Samaria Gorge” …

For at starte fra en ende af, så er Samaria Kløften et meget besøgt turistmål på Kreta. Det er øens største kløft, og når man først har gået turen, så ved man, at den faktisk ikke kunne have været meget større.

Turen til Samaria foregår med bus fra morgenstunden, og man bliver sat af ved en hytte for enden af kløften. Her er hytten, og så er her ellers en stejl nedstigning, som venter på en, og som man aldrig i livet ville have troet kunne være SÅ stejl!

En god idé er dog at starte turen i hytten, hvor man kan købe forsyninger. Der kan nemlig ikke købes mad på turen, så derfor er det meget godt at få fyldt lommer og taske op med frugt, brød og evt. chips, hvis man har en varm dag i sigte.

Nuvel … De første par kilometer af vandreturen i Samaria Kløften er ren nedstigning. Og det i sten og klipper, så man ikke på noget tidspunkt har ret meget fordfæste. I hvert tilfælde følte jeg mig rigtig meget som Bambi på glatis, og jeg var faktisk rigtig glad, da nedstigningen var overstået, omend det var utroligt smukt at vandre ude blandt træer og klipper i den spæde morgenstund under Kretas sol.

Da vi først var nede i kløften, var vi overbeviste om, at nu blev det “a walk in the park” derfra. Men det gjorde det bare ikke.

Samaria Kløften er fyldt med klipper, og man skal konstant springe fra den ene til den næste, og man skal i hvert tilfælde ikke tage turen i et par Nike Free, når man har hypermobile led. Vejen frem havde nok istedet været vandrestøvler, hvis man da bare var outdoor-typen, der havde sådan nogle.

Heldigvis var jeg ikke den eneste i vores lille trup, der havde besvær med at få benene til at makke ret. Derfor var vi også, viste det sig, ret langsomme i forhold til gennemsnittet på turen, og det selvom vi faktisk syntes, vi nærmest løb gennem kløften.

Vi mødte da også en del af de outdoorsy typer, der nærmest løb turen, og vi blev overhalet gang på gang. Og så skidt form skulle man ellers ikke tro, at vi var i?!

Det lyder helt skidt og forfærdeligt det hele. Men det var det heldigvis faktisk slet ikke. For når alt bare går i hårknude, så er det fedt at have virkelig godt selskab af to rare damer, der også kan grine højt af den absurde situation, de stejle klipper og af de skræmmende skovskider toiletter, som man er nødsaget til at bruge med mindre, man vil vende numsen ud over klippesiden.

Udover det fantastiske selskab så skal selve Samaria Kløften også have ros for at være et utroligt smukt sted!

Nedstigningen i solopgangen er vidunderlig. Naturen er ganske særlig og skifter flere gange undervejs. Og at dele sin frokost med en næsten uddød KriKri ged (bare rolig, den fik ikke lov til at smage) er i sandhed heller ikke noget, man oplever hver dag. Ej heller, at man uden problemer kan fylde sin vandflaske direkte fra kilder, der løber ud af bjergene og langs med disse.

Samaria Kløften er, med andre ord helt sikkert et besøg værd, hvis du er på Kreta! Det er en naturoplevelse, som man ikke finder andre steder, og som man faktisk ikke vil være foruden uanset, om dagsformen så helt er til det.

Man kan dog være en del bedre forberedt på turen, end jeg selv var, så lad mig runde af med en række små tips, der meget passende kan få overskriften: “Sådan overlever du i Samaria Kløften”.

Til slut vil jeg bare sige, at det er godt, at der ikke var nogen, der tog billeder af os dagen efter vores lille vandretur i Samaria Kløften. Vi gik som de vildeste cowboys og trak rigtig mange grin i hotelrestauranten … Ahem …

Alt det, jeg ville ønske, man havde fortalt mig, inden jeg begyndte nedstigningen i Samaria Kløften:

– Husk for guds skyld godt selskab! Turen er en kedelig affære, hvis man ikke kan grine af sig selv, hinanden og hele situationen!

– Husk de gode sko med godt med støtte! Det går ned ad bakke i cirka 1.200 meter, og det er hårdt for ankler og lårbasser.

– Der er vandposter undervejs, så husk en god vanddunk. Du bliver tørstig af varmen og støvet undervejs.

– Det går op, og det går ned. Det går aldrig bare lige ud i Samaria Kløften. Dårlige knæ er altså et no-go.

– Turen strækker sig over 16 km. Det lyder ikke af meget, når man ikke står i kløften. Men det er det.

– Der er visse steder risiko for stenskred, så forbered dig hjemmefra på, at det ikke er en helt ufarlig tur, hvis man er en larmende type 😉

– Turen er ikke for børn. Vi mødte en far med en datter på ryggen, da vi var cirka halvvejs. Det så ikke ud til, at det kunne anbefales.

– Nap en rulle toiletpapir med fra hotellet. Der er toiletter (i skovskiderstil) undervejs, men vi oplevede ikke ét, hvor der også var toiletpapir.

– Sørg for, at I har fri dagen efter turen. Turen kan mærkes i benene på selve dagen, men den kan først for alvor mærkes dagen efter.

– Medbring skyklapper til, når du møder de overenergiske typer, der nærmest løber kløften igennem. Den slags typer kan man ikke bruge til noget – hverken herhjemme eller i Samaria Kløften 😉

– Tag turen i dit eget tempo, og kig for guds skyld OP. Det er vanvittigt smukt.

– Husk solhat. Selvom man er en i kløft, så kommer middagssolen faktisk ned, og det kan godt blive ret lunt.

– Er du på Kreta, så snyd ikke dig selv for Samaria Kløften. Det er en uforglemmelig oplevelse!

Vi var inviteret til Kreta (og i Samaria Kløften) af Apollo.