Efterår og sæson for at bekæmpe sommerens pigmentpletter

Julens dufte hos The Body Shop – nu med en hjælpende hånd til skovene

[ Indeholder reklame ]

Måske det er lidt for tidligt at tale om julen. Men ikke desto mindre kommer vi ikke udenom, at den festlige sæson er på vej, og at vi uden skrupler sagtens kan begynde at skrible løs på de der juleønskesedler og begynde at overveje, hvad vores kære skal have i gave. Lige pludseligt er julen der nemlig, og hvis man begynder tidligt, så undgår man måske også den velkendte julestress.

Julen dufter mange steder af and, gran og kirsebærsauce. Min kommer nok personligt til at dufte af solcreme og saltvand. Men spørger man The Body Shop, så dufter julen i år af skønne sager som pebermynte, slik, bær, vanilje og marshmallows.

Igen i år er The Body Shop nemlig på banen med tre dufte, som er særligt dedikeret til julen. Det er Peppermint Candy Cane, som dufter af, ja du gættede rigtigt, de populære små julesukkerstave, som alle børn forbinder med julen. Desuden er det Berry Bon-Bon, som dufter af bær og slik, samt min personlige favorit, fordi jeg er tosset med The Body Shops vanilje-ekstrakt fra Madagascar, Vanilla Marchmallow, som dufter af fed vanilje med et strejf af skumfiduser.

the body shop jul juledufte berry bon-bon vanilla marshmallow peppermint candy cane urbannotes.dk

Til sammen udgør de nok den lækreste lille samling af juledufte, som The Body Shop har haft i lang tid, hvis du spørger mig. Duftene er endnu ikke helt kommet i handlen endnu. Men de er på trapperne og vil bl.a. kunne findes som shower gels, håndcremer, body scrubs og, naturligvis, de evigtgyldige body butter, som vi vist alle har minimum en stående af et sted på badeværelset.

Selvom selve produkterne med de nye juledufte endnu ikke er i handlen, så kan man alligevel sagtens opleve duftene. Nogle af de fine julegaver med duftene er nemlig allerede landet i form af bl.a. en Festive Sack med Vanilla Marshmallow-produkterne samt en fin Body Butter Trio gaveæske med alle tre dufte – for blot at nævne et par stykker.

Og der er faktisk en ekstra fin grund til måske at handle et par julegaver til de Body Shop-fans, man har i familien eller vennekredsen, i år. The Body Shops julegavekollektion tager nemlig udgangspunkt i naturen og tanken bag hver enkelt gave er, at den skal opfriske og genoplive krop og sjæl – præcis på samme måde, som naturen gør.

Desuden sender The Body Shop en donation afsted til truede skovarealer og deres dyreliv for hvert køb, der foretages i november og december i butikkerne eller online og uanset størrelsen på købet.

Derfor er mange af julegaverne fra The Body Shop denne jul også inspireret af skovens dyreliv, og du kan roligt glæde dig, for det er faktisk nogle rigtigt fine og helt eventyrlige designs, de har fundet på. Lur evt. allerede selv under hashtag #enchantedbynature på Instagram, mens du måske mentalt varmer op til at blive klar til den søde juletid.

Nogle af de rigtigt fine julegaver fra The Body Shop er allerede landet på webshoppen, og jeg ved tilfældigvis, at der er mange flere på vej.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterår og sæson for at bekæmpe sommerens pigmentpletter