Ni ting, jeg ikke vil savne ved Bali

Når man sådan kommer hjem fra en rejse, har fået bund i vasketøjskurven, og familiens jetlag er lettet så meget, at det ikke længere er fuldstændigt uoverskueligt at hive sig selv ud af sengen om morgenen, kan man godt begynde at savne det gode vejr, det fuldstændigt uforpligtende feriedaseri og det faktum, at der hele tiden er nogen, der rydder op og af for en.

Det er nu engang derfor, man tager på ferie: For at slippe for hverdagen, dens logistik og forpligtelser og for bare at være sammen, mens man sipper endnu en juice i solen og kommer heeeelt ned i gear.

Vi har aldrig rejst i Asien tidligere, og derfor var vi også spændte på, hvad vi ville synes om det. Men alt i alt var rejsen en positiv oplevelse, og jeg kunne nemt finde på at tage til Bali igen, hvis chancen byder sig – omend der nok går nogle år, inden det frister igen.

Når man rejser er det altid det sure med det søde. Der er ting, som er rigtigt rare og positive. Men der er også ting, som man ikke vil savne, og ting, som man ikke var forberedt på.

Skal du derfor afsted til smukke, frodige og indbydende Bali snart, så er her lidt af det, du kan “glæde” dig særligt meget til 😉

Ni ting, jeg ikke savner ved Bali

Lugten af røgelse
Mere eller mindre med det samme man sætter sine fødder på Bali, bliver man ramt af den søde og kvalmende lugt af røgelse. Og den forfølger så en i samtlige dage, man er på øen.

Der er røgelse i butikker, på restauranter, på hotellet og ude i det fri. Ja, der er faktisk røgelse overalt. Og er man, som jeg, slet ikke til lugten af røgelse, så bliver det i længden meget kvalmt!

Jeg tog den første dybe indånding, da vi nåede til Kuala Lumpur efter 16 dage på Bali. Det var nemlig første gang, i det der føltes som en evighed, at jeg ikke var nødsaget til at indånde duften af røgelse og dermed kunne ånde frit.

Fluer
Aaah! Morgenmad. Vafler, frisk frugt, vandmelonjuice, en kop kaffe … og nå ja, så lige 50 flyer på ens tallerken!

Visse steder på Bali vrimler det så meget med fluer, at et måltid tager fem gange så lang tid, som det burde, fordi man konstant må vifte fluer væk fra ens mad.

Specielt på Gili Trawangan var det slemt med fluer. Men der var ikke et eneste måltid undervejs på vores rejse, hvor der ikke kom bare en enkelt flue eller 50 og ville spise med.

Vi savnede ærlig talt de der fluestrimler, som vi husker fra vores bedsteforældres hjem, hvor der altid hang en klistret streng over spisebordet med en hel kirkegård af fluer.

Myg
Er man typen, som myg ikke rør med en ildtang, har man sikkert en fest på Bali.

Er man dog typen, som bliver ædt af myg, selvom der også sidder 30 andre mennesker omkring en, som de kunne guffe på, så skal man forberede sig på, at man bliver en omvandrende buffet på Bali.

Jeg er selv foretrukken mygge-æde, så jeg havde konstant myggestik på alt fra hænder til inderlår. Heldigvis kunne myggene holdes lidt i ave med en effektiv myggespray. Men derfor blev jeg alligevel suttet lidt på hver evig eneste dag og nat. For nej, myggene på Bali sover ikke om dagen. De skulle jo på restaurant på mine balder!

Den konstante følelse af vådt hår
Jeg vidste godt, at december og januar var regnsæson på Bali, og at der nok ville være en del fugt i luften. Men jeg havde ikke forberedt mig på, at jeg ikke på noget tidspunkt i løbet af vores ferie reelt ville opleve at have tørt hår.

Luftfugtigheden var konstant så høj, at håret føltes fugtigt og lidt fedtet, så jeg endte bare med at klaske en smule tørshampoo i det hver morgen. Det levede alligevel sit helt eget liv.

Det samme gjaldt i øvrigt vores tøj. Da vi åbnede vores kufferter herhjemme, var det stadig fugtigt, og det havde været det i samtlige dage, vi havde rejst rundt på Bali.

Anmasende sælgere
Jeg har mest rejst i lande som Australien, USA, England og lignende. Bevares, jeg har også været i Tyrkiet og Egypten, hvor man bliver forsøgt lokket ind i en butik eller på en restaurant med tilråb og lidt hiven i albuen. Men jeg er faktisk ikke til det – overhovedet!

På Bali står de også alle steder og tilbyder alt fra massage på en briks på stranden til et kig i deres lille dunkle bod. Specielt i Kuta var det slemt, og vi havde mest af alt lyst til at løbe skrigende hen til den nærmeste taxa for at blive kørt tilbage til Sanur, hvor det var lidt mindre slemt – omend stadig grænseoverskridende for mit temperament.

Jeg købte da heller ikke en eneste ting hos de små sælgere, og jeg fik min manicure på hotellet hos den ikke-anmasende spa-dame.

Havde de dog ladet mig kigge i deres boder uden at stå på nakken af mig eller råbe til mig, når jeg var inden for en radius af 50 meter fra deres lille biks, kunne jeg meget vel have taget et kig og endda være endt med at købe en souvenir eller syv hos dem.

Tørre hænder
Baktusser lever i bedste velgående på Bali, og specielt pengesedler kan være noget af det mest ulækre, man længe har set.

For at have forhåbningen om at forblive diarréfri, ender man derfor med at vaske hænder konstant!

Det er, inden man går ud ad døren på hotellet, før morgenmaden, efter morgenmaden, efter de konstante toiletbesøg (man drikker meget i varmen), før og efter frokost og … og … og …

Sæben er i øvrigt mange steder af den billigste slags, så ens hænder ender med at være knastørre kiks efter blot et par dage.

Stå-toiletter
Heldigvis har balineserne forstået, at vi turister som regel ikke kan finde ud af at stå op for at besørge. Derfor er langt de fleste toiletter nogle, man kan sidde på og i ro og mag gøre det, som man skal.

Man støder dog også på små restauranter og offentlige toiletter, hvor man er nødt til at stå op, fordi der blot er arrangeret et hul i jorden.

Jeg kan det ikke og ved, at jeg vil ende med at tisse hele vejen op og ned ad mine bukser, på mine sandaler og i øvrigt hele vejen ned ad lårene. Så jeg klemmer balderne sammen. Men Lillemanden sprang ud i det en enkelt gang, og han endte med at overtisse sine shorts … Oh well! Så vasker vi da bare på hotellet – igen!

Toiletter med vand på brættet
Hygiejne er en god ting. Toilethygiejne er sikkert også en god ting. Men de langt de fleste toiletter på Bali hænger der en lille slange med en bruser, så man kan vaske sig efter toiletbesøget. So far, so good. Super idé – i teorien!

Det at balineserne har god toilethygiejne, betyder nemlig ikke, at de også har god toilethygiejne, når de skal overlade stedet til den næste, der skal tisse.

Vi oplevede således gang på gang at komme ud på toiletter på restauranter, i lufthavne og på andre offentlige steder, hvor hele gulvet var sjasket ind i vand, som havde været en del af tidligere besøgendes toiletrutine.

Det er i sig selv ulækkert at stå i en sø af toiletvand, der burde være i kummen. Men det er omend endnu mere ulækkert, når man skal tørre et helt toilet af, fordi forgængeren har valgt at sprøjte løs med vand på hele kummen, brættet og i næsten hele resten af båsen. Suk!

Folk, der gør alt for at snyde de dumme turister
Balineserne er søde, smilende og imødekommende. Men man skal ikke tage fejl. De ved godt, at turister sandsynligvis kommer med mange penge, og de penge kan de godt finde på at snyde lidt for at få fat i.

Vi oplevede flere gange, at taxachauffører havde slået taxameteret fra, så de selv kunne bestemme prisen. Det vil sige, at turen ud kunne koste 30 kr. med taxameter, mens samme tur tilbage kunne koste 80 kr. uden taxameter.

Jeg endte dog med et par gange at prutte om prisen, og selvom de ikke decideret sagde ja til den pris, jeg foreslog, så tog de alligevel imod mit beløb, da jeg skulle betale for turen. Går den, så går den – og det kan gå begge veje.

Desuden oplevede vi, at et vekselkontor både gav os en dårligere kurs end den, de reklamerede med (tilsyneladende, fordi vi kun havde små sedler?!), og at de så efterfølgende gav os et helt andet beløb i hånden end det, vi skulle have. De byttede lige om på to tal i beløbet, så det næsten så ud til at være det rigtige beløb for en svedig og lidt træt turist, der nemt kunne have stirret sig blind på de mange nuller.

Vi opdagede heldigvis fejlen, og vi fik det rette beløb. Men man kunne godt se på ekspedienterne på vekselkontoret, at det var helt aftalt spil, og at det var ærgerligt, at de ikke lige kunne stikke de ekstra håndører i lommen i denne omgang.

Når alt det er sagt, var Bali stadig skøn! Man skal bare holde tungen lige i munden, numsen lige på kummen og finde en lille smule kynisme frem fra rejsetasken.