Nytår i Sydney (og ja, det kan også regne i Australien)

Opskrift: Nemme syltede rødløg – perfekt til sommerens salater, burgere og så meget mere

Vi har alle tre længe haft et godt øje til syltede rødløg. Selv Lillemanden elsker de syrligt søde løg og spiser dem gladeligt i burgere, poké bowls og på veggie hotdogs. Men af en eller anden årsag har jeg aldrig kastet mig ud i selv at lave dem – indtil nu.

Men så har jeg til gengæld også fået taget revanche og har lavet flere portioner på blot ganske få dage, fordi vi simpelthen har spist syltede rødløg på sådan cirka alt!

Derudover er de lækre og ret smukke syltede løg jo super nemme at lave, og det giver et rigtig lækkert touch på sommerens salater, som vi har spist ganske meget af her i sommervarmen. Selv den hjemmelavede pizza, som vi fik forleden, blev toppet med pesto, frisk oregano – og masser af lækre syltede rødløg. Det kan varmt anbefales!

Hvis du endnu ikke har kastet dig ud i at lave syltede rødløg, så kan jeg kun anbefale at komme i gang! De er virkeligt nemme at lave – hvis altså man lige ser bort fra, at man skal have en ordentlig stor tudekiks undervejs, når man snitter rødløgene. Snøft!

Selvom de syltede rødløg er blevet fortæret meget hurtigt herhjemme, kan de fint holde sig i køleskabet i et par uger. Husk blot at skolde glasset, som de skal opbevares i, inden ingredienserne kommes i, og luk gerne glasset, mens indholdet endnu er varmt. Det forlænger holdbarheden.

De syltede rødløg kan i øvrigt sagtens spises efter blot 2-3 timer på køl. Men de er ekstra søde og lækre, hvis de får lov til at stå på køl i minimum et døgns tid. Hvis altså de ikke er blevet fortæret inden …

syltede rødløg opskrift urbannotes.dk
syltede rødløg opskrift urbannotes.dk

Opskrift: Syltede rødløg
Husk at skolde glasset, som du vil opbevare de syltede rødløg i, inden du blander ingredienserne. Opskriften rækker til at glas på størrelse med det på billedet. Altså et mediumstort syltetøjsglas.

Du skal bruge:
3 rødløg
2 dl eddike
1 dl vand
1 dl rørsukker

Sådan gør du:
Skræl rødløgene, og skær dem i helt tynde skiver. Kog så eddike, vand og sukker sammen i en lille gryde.

Kom dine løgringe i det rene glas med låg (brug evt. et patentglas eller syltetøjsglas), og hæld væsken over, så den dækker løgene.

Luk låget, og sæt på køl – gerne mens indholdet stadig er varmt.

De syltede rødløg kan, som nævnt, sagtens spises efter blot et par timer på køl, hvis ikke man har noget imod, at de stadig smager lidt “løget”, som Lillemanden udtrykte det. Men, vi synes, de smager bedste efter et døgns tid på køl.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Camilla Kirstine

    Jeg elsker bare syltede rødløg! Kan anbefale at tilsætte hele sorte peberkorn og laurbærblade til lagen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Det er der flere, der har tippet om! Det må prøves i en af de kommende omgange 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytår i Sydney (og ja, det kan også regne i Australien)

Conni Lagergreen Schmidt
Et lille drys sundhed, en tsk hverdag, en knsp rejser og verden, en hel liter plantebaseret københavner-familieliv tilsat lidt sko-kærlighed og et drys god læbepomade, og så har du Urban Notes. Der bliver altid sat mange ord på, og læserne skal gerne tage en virtuel goodie bag med sig, som enten har gjort dem klogere, nysgerrige eller underholdt.
urbannotesdk@gmail.com