Konkurrence: Bloggens fødselsdag, min fødselsdag og en fantastisk fin beauty-gadget

To bokse, seks nye favoritter

[ Indeholder reklame ]

Efterhånden har jeg modtaget en del overraskelsesæsker fra Goodiebox. Og jeg er stort set lige imponeret hver gang. Imponeret over kvaliteten, imponeret over værdi for pengene, imponeret over de mange forskellige produkter fra et væld af mærker og, ikke mindst, imponeret over, hvor hyggeligt og fedt det egentligt er at modtage en lille stak lækkerier en gang over måneden.

Egentligt var det også meningen, at jeg for et par uger siden ville have tippet om sidste måneds Goodiebox, som var fyldt med gode sager. Men så fløj tiden, og nu er der så allerede kommet endnu en ny Goodiebox. Tiden flyver, når man har en fyldt kalender …

Du kan dog lure på hele indholdet af den Goodiebox, der hed #Instafriendly (pga. nogle meget smukke produkter) her.

Selvom jeg modtager rigtig mange beautyprodukter med posten, så byder Goodiebox alligevel på et væld af overraskelser for faktisk hver boks. De er nemlig fyldt med mærker og produkter, som jeg ikke kender i forvejen. Og jeg kan faktisk ikke tælle på to hænder, hvor mange gange jeg har fundet et produkt i en af æskerne, som jeg er endt med at købe igen.

Alene i de seneste to bokse, “#Instafriendly” og den helt nye boks “Hi and Bye”, har jeg fundet hele seks nye favoritter til mine beautyrutiner herhjemme. Det er hudpleje- og makeupprodukter, som jeg sandsynligvis ikke havde købt, hvis jeg bare stod i butikken og skulle vælge. Men de er overraskende gode, vinder ved nærmere bekendtskab og fortjener en varm anbefaling.

goodiebox comme deux disko mask evolve beauty løwén mascara amika clean parfume Paese eyeshadow urbannotes.dk

Evolve Beauty Hyaluronic Serum
Jeg har længe været fan af opstrammende serum, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke bruger et serum under både min dagcreme og natcreme. Evolve Beauty Hyaluronic Serum indeholder, som navnet antyder, hyaluronsyre i rigelige mængder, og det rige serum er en fornøjelse til træt og dehydreret hud.

Det fine serum fra Evolve var med i sidste måneds boks, men forhandles også her.*

Comme Deux #Discoskin
Comme Deux sprøjter tilsyneladende det ene fine og lækre produkt ud efter det andet. Nu også #Diskoskin, som er en lidt crazy holografisk ansigtsmaske, som virker eksfolierende og fugtgivende på samme tid. Masken føles spøjs og varm på huden, og man ligner lidt en diskokugle i ansigtet i de ti minutter, man render rundt med den. Men den efterlader huden pænere og godt fugtet, og så er den ret god underholdning for alle i husstanden undervejs.

Pssst … Jeg har lige spottet, at Comme Deux også har lavet en holografisk toilettaske, som jeg vist må have fingrene i, så den kan matche min freaky diskohud!

Disko Skin masken fra Comme Deux var også med i #Instafriendly Goodiebox’en, men den forhandles også her.

Amika Bombshell Blowout Spray
Når man, som jeg, har skandinavisk hår og masser af det, så er volumen ofte en by i Rusland i mere end ti minutter ad gangen. Men den skønne Bombshell Blowout Spray fra Amika giver volumen til håret med det samme, og det holder. Den sprayes blot i håndklædetørt og føntørres eller, som jeg gør, i tørt hår som styling spray.

Amika Bombshell Blowout Spray er (også) fra sidste måneds Goodiebox, men den forhandles her til en fantastisk pris.

Clean Lovegrass Eau de Parfum
Jeg er næsten ikke stødt på en duft fra Clean, som jeg ikke er faldet pladask for. Men selvom jeg er stor fan af Clean-duftene og har adskillige stående, som jeg bruger flittigt, så kendte jeg faktisk ikke Lovegrass, som dufter friskt og sommerligt af bl.a. klementiner. Det er godt nok kun en tester, der er med i Goodiebox, men den har givet mig lyst til mere, og så er sådan en lille tester jo oplagt til sommerferie-bagagen, hvor jeg altid bare har helt små dufte med.

Clean Lovegrass er en del af den nye Goodiebox, som en lille tester. Vil du have en større udgave, kan den købes her.

Paese Diamond Eyeshadow
Til daglig bruger jeg flere forskellige øjenskygger. På ferien nøjes jeg ofte med at pakke en enkelt, som er tilpas alsidig og, som kan give både et neutralt og mere iøjenfaldende look afhængigt af, hvor meget man arbejder med øjenskyggen, og man bruger øjenskyggen med eller uden lidt vand. Pease Diamond Eyeshadow er perfekt til netop det formål, fordi den er naturlig og skinnende på samme tid. Desuden virker den ret holdbar, hvilket også er super rart, når man er på farten fra morgen til aften på ferien.

Pease Diamond Eyeshadow er en del af “Hi and Bye” Goodiebox

Løwén Beyond – Volume & Curl Mascara
Jeg har gået og luret lidt på danske Løwén i nogen tid efterhånden. De vandt jo en Danish Beauty Award tidligere på året, og derfor har jeg været nysgerrig. Men nu slap jeg for at gå ud og købe en Løwén mascara, for sørme om der ikke lå den fineste Beyond – Volume & Curl Mascara fra Løwén i den nye Goodiebox! Mascaraen en mindst lige så fin, som jeg havde håbet på. Den giver masser af volumen, adskiller vipperne perfekt, er super nem at fjerne og har den perfekte børste til at nå alle (og jeg mener alle!!) vipperne med. Bonus er, at den i længden skulle give længere vipper pga. et særligt biotinoyl-kompleks. Det er jeg lidt spændt på!

Løwén Beyond – Volume  & Curl Mascara findes i den helt nye Goodiebox.

goodiebox hi and bye urbannotes.dk

Goodiebox “Hi and Bye”, som er en oplagt boks til nu her før sommerferien, indeholder naturligvis også en række andre produkter, hvoraf jeg dog kendte de fleste i forvejen, hvilket naturligvis ikke gør dem mindre gode.

Udover Løwén mascara, Pease øjenskygge og Clean parfume finder du således desuden følgende fire produkter i den nye Goodiebox:

Ziaja Manuka Tree Deeply Cleansing Peeling Paste: En lækker dybderensende peel til godt med glød på sommerhuden. Produktet er full size.

Ilse Jacobsen Sea Buckthorn Body Lotion & Body Shampoo: De fine og velduftende lækkerier fra Ilse Jacobsen i gode størrelser til toilettasken. Selvom de ikke er full size, indeholder hvert produkt alligevel hele 100 ml hver, så der er mulighed for, at hele familien kan blive vasket og smurt ind i Ilse Jacobsens altid skønne dufte.

Vichy Slow Âge Cream: Jeg har hørt meget godt om cremen fra Vichy, men har ærligt aldrig prøvet den, da jeg har mine meget faste rutiner på det punkt. Den skulle dog være oplagt til moden hud.

Balance Me Pure Skin Face Wash: En helt mild og rar ansigtsvask i en perfekt størrelse til toilettasken!

Den nye “Hi and Bye” Goodiebox, som indeholder hele syv produkter, kan bestilles lige her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence: Bloggens fødselsdag, min fødselsdag og en fantastisk fin beauty-gadget