10 ting, du (måske) ikke vidste om kontaktallergi

Heldigvis er vi herhjemme skånet for alle former for allergi. Bevares, jeg nyser, når jeg spiser mørk chokolade (true story!!), men det er ikke noget, der afholder mig fra at spise chokolade, skulle jeg hilse at sige.

Vi er dog hverken påvirkede af polensæsonen, intolerans over for nogen former madvarer eller, hvad man nu ellers kan gå og bokse med i den her moderne verden, hvor de fleste af os har et eller andet, vi ikke tåler.

Alligevel har jeg i efterhånden en årrække nu beskæftiget mig en del med allergi. Nærmere bestemt kontaktallergi. Og det udelukkende, fordi jeg synes, vi ser en skræmmende udvikling på det felt, når flere og flere af os får kontaktallergi, og vi ser flere børn end nogensinde, som får kontaktallergi.

Og hvis du på nuværende tidspunkt sidder og tænker: “Hvad er det, damen taler om, når hun igen og igen skriver “kontaktallergi”, så er kontaktallergi defineret ved, at det er allergier, som opstår, når vi får direkte kontakt med et stof, som trænger gennem huden, og som påvirker immunforsvaret, så der opstår allergi.

Når man en gang har allergi over for et stof, så har man det resten af livet. Derfor vil vi for guds skyld ikke have kontaktallergi. Det er nemlig noget, som kan påvirke hverdagen for dem, der er ramt, ganske betydeligt.

Forleden var jeg til endnu et seminar omhandlende kontaktallergi. Og endnu engang var det AllergyCertifified, som er en privat organisation, der udelukkende beskæftiger sig med kontaktallergi, og som certificerer produkter, der ikke giver allergi, som havde inviteret.

Igen blev jeg meget klogere på allergi, og hvad vi kan forsøge at undgå, hvis vi vil gøre vores bedste for at undgå allergi.

Det skal dog nævnes, at jeg ikke selv er hellig, og jeg bruger nogle gange produkter med dufte. Men jeg forsøger ikke at mikse for mange forskellige dufte (fordi det kan give krydsallergi). Jeg gør også mit bedste for at bruge produkter, der er allergicertificerede, og for at vaske alt, inden det tages i brug. Plus at jeg forsøger at undgå de værste allergifremkaldende stoffer i vores dagligdag, fordi jeg efterhånden ved, hvad jeg skal kigge på i diverse indholdsfortegnelser.

Det der med at afkode indholdsfortegnelser og lære en masse formuleringer og navne udenad kan jeg dog godt forstå, at vi ikke alle har hverken tid eller mulighed for. Så vil du have en simpel guide til, hvad I kan være opmærksomme på omkring kontaktallergi i hverdagen, så er her ti punkter, som du med fordel kan have in mente.

1) Hver tiende har allergi 
Først og fremmest så har 10 pct. af den danske befolkning kontaktallergi. Og der er en stigning blandt mænd og teenagere, fordi disse grupper er begyndt at bruge flere produkter i hverdagen. Desuden ses kontaktallergi efterhånden hyppigt hos ganske små børn.

2) 24-48 timers reglen
Er du i tvivl om, om du har fået en kontaktallergi, så tænk tilbage på, hvad du har brugt, smurt eller taget på inden for de seneste 24-48 timer. Det er nemlig den tid, det tager, førend en kontaktallergi træder ind.

3) Undgå hudkontakt
Der skal hudkontakt til, førend der er tale om en kontaktallergi. Det er derfor, cremer, makeup, tøj, bleer etc. kan give kontaktallergi, hvis de indeholder allergifremkaldende stoffer. De rør ved huden.

4) Vær obs på naturlige allergifremkaldende stoffer
Flere børn og små børn får kontaktallergi. Man forbinder det med stigningen i “naturlige” produkter, der anvendes til babyer og småbørn. Naturlige ingredienser kan nemlig i mindst lige så høj grad som de gængse ingredienser give allergi. Men vær også obs på konserveringsmidler i hudpleje, bleer, vådservietter etc.

5) Vent med solcreme, til det er nødvendigt
Allergi over for solcreme er også alment kendt. Det opstår måske ikke, når vi smører solcremen på. Men når solen rammer cremen, kan der opstå en såkaldt fotokontaktallergi, fordi stofferne i cremen ændrer karakter og dermed bliver allergifremkaldende. Det er desuden altid en god idé at vente med at tage solcreme på til kort tid før, man skal ud i solen, så huden kun udsættes for solfiltrene, når det er nødvendigt og ikke flere timer inden.

6) Tjek makeuppens indhold
Mange oplever også kontaktallergi i forbindelse med makeup. Det er bl.a. røde og sorte farvestoffer, der oftest forbindes med allergi. Herudover indeholder en del makeup parfume, formaldehyd, kolofonium, nikkel samt krom 3, som alle sammen forbindes med kontaktallergi. Så tje, hvis du kan, emballagen, eller gå efter et allergicertificeret makeupprodukt, og sig derudover ALTID nej til, at ungerne må få en sort henna tatovering! Uanset hvor meget de plager.

7) Vask nyt tøj inden brug
Det tøj, vi køber i butikkerne, indeholder også ofte kemikalier såsom formaldehyd, farvestoffer, PPD, flammehæmmere og måske endda parfume samt latex. Selvom det er surt at smide den nye friske skjorte eller de lækre jeans i vaskemaskinen med det samme efter køb, så er det altså en god idé, fordi koncentrationen af de allergifremkaldende stoffer dermed nedbringes.

8) Tjek hygiejneprodukters indhold
Tænk, hvis du fik din menstruation, og du hverken kunne bruge bind eller tamponer, fordi du var allergisk over for nogle af de stoffer, der er i. Det ville være ret surt, ikk? Bind og tamponer kan indeholde både kolofonium, formaldehyd, blegemidler, parfume (parfume i bind og trusseindlæg ses dog heldigvis mest i udlandet!) og farvestoffer, som alle kan være allergifremkaldende. Desuden kan det også gøre sig gældende for visse typer toiletpapir. Autsch! Igen er det en god idé at kigge efter allergimærkninger på disse produkter.

9) Vask håret med omtanke
Normalvis taler man om, at produkter, der vaskes af, har mindre risiko for at give allergi, fordi de, ja, vaskes af igen. Men selv shampoo og balsam kan altså fremkalde en kontaktallergi. Dog er det ofte de produkter, vi lader sidde i håret, som er synderne. Det er fx hårvoks, hårspray etc. Og særligt blandt teenagedrenge ser man hyppigere allergi pga bl.a. hårvoks. Det er altså en god idé at planlægge hårvask om aftenen inden sengetid, så man ikke sover med fx hårvoks i håret. Det kan i hvert tilfælde mindske risikoen for pludselig kontaktallergi.

10) Test aldrig hårfarven inden brug
Apropos hår, så har mange af os været vant til, at der stod på pakken med hårfarve, at den rene farve skulle testes på huden cirka 24 timer før selve hårfarvningen. Det er heldigvis pillet af mange af pakkerne igen, for det skal man aldrig gøre. Tester man den rene farve (som indeholder meget stærkere koncentrationer end den blandede hårfarve), så risikerer man at fremprovokere en reaktion, når man bruger hårfarven. Så test aldrig farven på huden, og brug hellere skyllefarver eller lav striber end at få en permanent hårfarve. Risikoen for kontaktallergi er ganske enkelt mindre.

Jeg håber, ovenstående kan klæde lidt på til at være obs på, hvor vi mennesker ofte får allergier. Vil du blive endnu klogere på kontaktallergi, så tjek den nye kampagne “Be Kind to Your Skin” ud. Den sætter løbende fokus på, hvordan vi bedst muligt kan undgå allergifremkaldende stoffer i hverdagen.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.