En helt igennem god nyhed

Undervejs på vores ferie nåede vi heldigvis ikke at tænke synderligt meget på svigerforældre, der nyligt er afgået ved døden, og hele skolesituationen, som ellers er to ting, der mere eller mindre konstant har ligget i baghovedet de seneste måneder.

Faktisk gik der en hel uge, inden vi kom til at tale om, at ‘Hov! Det havde ingen af os da skænket en tanke!’, og så fortsatte vi ellers vores fantastiske rejse uden særligt mange andre bekymringer, end hvor vi skulle indtage den næste burger eller kaffe.

Mens vi dog nød ølivet på Isla Mujeres og lå i vandet og boblede rundt mellem fiskene, strejfede tanken omkring Lillemandens skolesituation mig i ny og næ.

Jeg nåede et par gange at tænke tanken, at det måske alligevel ville være bedre for ham, hvis han gik på specialskole – også selvom jeg har kæmpet med næb og klør for, at det ikke var sådan, det skulle blive, og selvom barnet har været i et sandt perlehumør i hele to en halv uge – trods lidt meget storbyferie til hans smag i den første uge af rejsen.

I går startede hverdagen så igen. Skole og arbejde fra kl 8. En hård start, når man er gennemtræt af jetlag og helt igennem ikke klar på kulde og vinterjakker.

Men barnet glædede sig til op over begge ører til igen at se sine venner efter nærmest kun at have kigget på og talt med sine forældre i mere end to uger. Lige, som det skulle være!

I hele processen omkring skolevisitationen, som den slags hedder, har det, som han har med sine klassekammerater og det sociale, han også har med mange af de andre børn på tværs af årgange, nemlig været noget af det, som har været den sværeste kamel at sluge ift. et eventuelt skoleskifte.

Han har været igennem så utroligt mange skift i både voksne og børn i sin børnehavetid, at vi næsten ikke kunne bære flere skift for ham.

I formiddags kom beskeden så via Forældreintra. Visitationsudvalget har afslået skolens anmodning om at sende Lillemanden på specialskole!

Vi kender endnu ikke begrundelsen, og vi aner heller ikke, om vi overhovedet får nogen. Men den lille kortfattede besked fik noget virkeligt tungt til at løfte sig fra mine skuldre! En sort sky, som pludseligt er lettet.

For nu er det ikke os, der skal tage valget, gøre os (endnu mere) upopulære på skolen ved evt. at stritte imod eller tage en beslutning, som måske/måske ikke er den rigtige for vores barn.

Beslutningen er taget for os. Og det føles faktisk utroligt rart!

Hvad fremtiden byder på kan ingen vide. For han har det jo stadig ikke altid nemt i skolen. Men nu er der i det mindste ro på for en stund. Og, som mange af jer, der har børn, der har haft lignende udfordringer, har skrevet til mig, så bliver han også ældre, og det hele bliver (forhåbentligt) nemmere for alle parter.

Lige nu er han dog mit lille stjerneskud, og heldigvis ved jeg, at han er helt med på, at jeg sidder og krammer på ham hele aftenen i sofaen … Særligt, fordi han også stadig har jetlag, og han udmærket godt ved, at jeg er stærkere, end han er 😉

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.