Kan vi bestille syv uger mere, tak?

Juli måneds mest læste

At starte på en frisk er skønt! Det går mere og mere op for mig, hvor meget jeg nyder at have slettet mange års bagage og begynde på en ny og spændende rejse.

Egentligt var min tanke med bloggen, at den bare skulle være et hyggeprojekt, der måske og eventuelt blev opdateret i ny og næ.

Det var derfor slet ikke meningen, at der skulle komme et nyt indlæg på bloggen særligt ofte. Og det var da slet ikke tanken, at den skulle opdateres dagligt eller endda flere gange dagligt.

Men historierne og vinklerne er kommet af sig selv, og derfor blev det faktisk til hele 30 indlæg i juli.

Mens vi var på ferie, blev der naturligvis ikke blogget hver dag. Der havde jeg travlt med at holde ferie.

Men jeg fik dog prøvet af at skrive et par indlæg fra min telefon, hvilket jeg aldrig har dyrket tidligere.

Nød lærer således nøgen kvinde …, når man har meget på hjerte, og man ikke har andet end sin telefon ved hånden. (Det der med at blogge fra telefonen bliver i øvrigt nok ikke min nye favorit beskæftigelse, for det er godt nok hårdt for fingre og håndled at ligge i en hotelseng med en telefon og taste løs … Men det virker, og det er jo faktisk helt rart at vide, at det kan lade sig gøre, hvis nu man skulle strande på en øde ø med kun sin telefon ved hånden og et brændende ønske om at forfatte et indlæg.)

urbannotes.dk blogger

// Massiv krammer i Montenegro. Sådan nogle kan man faktisk aldrig få nok af og heldigvis fik jeg ret mange i juli måned – også af dig, der læser med 🙂

Juli måned har været præget af en blandet landhandel af indlæg om familieliv, rejser, skønhed og mad. Og jeg kan se, at de indlæg, som de fleste af jer har læst, har haft et personligt præg.

Hvis nu du gik glip af nogle af dem, så var de fem mest læste indlæg i juli disse (klik på overskriften for at læse eller genlæse de forskellige indlæg):

1) Vi har taget en vild beslutning
Mange af jer havde lyst til at læse om vores (for os) ret vilde beslutning. Vi glæder os fortsat helt vildt og er allerede i fuld gang med at planlægge. I øvrigt mange tak for de mange positive kommentarer om vores beslutning både her, på Instagram og på mailen. Det varmer mere, end du tror!

2) Brande i Montenegro – vi er okay
Juli måneds næstmest læste var min opdatering fra Montenegro. Indlægget blev tilsyneladende sågar læst af en journalist fra DR TV-Avisen, som ville have et interview på TV-Avisen omkring situationen i Montenegro. Det blev ikke til noget interview fra hotelværelset. Men vi var jo heldigvis også på den anden side af øen ift. de frygtelige brande.

3) Nyt liv til en gammel og helt særlig tatovering
Jeg fornemmer, at mange af jer, der læser med, har en fortrudt tatovering eller to 😉 I hvert tilfælde valgte mange af jer at læse historien om mine tatoveringer: Om den, jeg holder af, og den, som jeg skjuler så godt, som jeg nu kan, samt om min test af The Body Shops nye creme til pleje af tatoveringer.

4) Det blogging også kan
Og bare for at gøre meta ekstra meta, så var der også mange, der valgte at klikke sig ind på indlægget om det, som blogging også kan. Et indlæg lige fra hjertet om de dejlige mennesker, som man kan møde i voksenalderen, og som man deler meget mere end bare livet bag en blog med.

5) Tre interessante dokumentarer på Netflix, som du vil se
Sjældent har jeg fået så mange mails om et indlæg som om dette. I sidder en del derude, der er både forfærdede og inspirerede af de tre dokumentarer, som jeg delte i indlægget. Desuden er jeg i samme sammenhæng blevet spurgt en del gange, hvad man egentligt spiser, når nu man ikke spiser kød. Og det skal jeg nok snart skrive mere om. Så kan du jo læse med, hvis du har brug for inspiration.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan vi bestille syv uger mere, tak?