Ekstravagante favoritter, hverdagsluksus og gode rejsestørrelser

Syv efterårsferie-favoritter

[ Indeholder reklame ]

Det var så den efterårsferie. I hvert tilfælde næsten. Vi har nydt hinandens selskab, og det helt uden at nogen af os blev syge, uvenner eller andre dramatiske ting.

Til gengæld har vi tilbragt en hel masse tid udenfor. Vi har leget, øvet os i at køre på skateboard (mit løb er kørt på den front, kan jeg afsløre), været i Tivoli med mine forældre, som var på visit fra Jylland, og i det hele taget bare nydt, at vi ikke har haft andre forpligtelser end at handle lidt ind og rydde lidt op.

Vi har jo bare haft hinanden, og det har været både hyggeligt, rart og dejligt. Lillemanden har desuden muligvis fået lov til at sove inde i dobbeltsengen hver evig eneste nat …

Undervejs har det været typisk efterårsvejr, så vi har også rigtigt fået oprustet på de nyligt indkøbte huer, strik og andre vamsede sager. På den måde har vi rigtigt fundet frem til en række favoritter i garderoben, som helt sikkert bliver gode nu her i det lidt fugtige og kølige vejr.

Savner I lidt inspiration til efterårsgarderoben nu her, hvor børnepengene netop er tikket ind, så har vi specifikt syv favoritter, som vi gerne vil anbefale nu her til efteråret.

De er fine, lune og (måske vigtigst af alt, når man er en 7-årig dreng) også bløde og rare at have på.

Klik på overskriften for at komme til webshops, hvor de enkelte dele kan købes.

børnemode blog urbannotes.dk mads nørgaard børn wheat disney termojakke gro company ice hockey sweatshirt

Gro Ice Hockey bluse
Grøn er bare den fineste farve til de fleste børn. Og blusen fra Gro Company er samtidigt muligvis den blødeste sweatshirt i Lillemandens skuffe pt. Det simple tryk er helt perfekt og “larmer” ikke for meget, hvilket jeg personligt sætter rigtig meget pris på. Alle ishockey-drengene i klassen (og dem er der nogle stykker af) er i øvrigt, ifølge Lillemanden, pænt misundelige på blusen.

Mads Nørgaard Tube beanie hue
Det er for køligt med en lille bomuldshue og for varmt til den helt store vinterhue. Så en lille beanie i en lækker og let uldkvalitet er helt perfekt. Mads Nørgaard til børn er i det hele taget bare fint og enkelt. Og måske, kun måske, har jeg også købt huen fra Mads Nørgaard i rød til mig selv. I den største børnestørrelse passer den nemlig også perfekt på et voksenhoved.

Wheat Disney termojakke
Termojakken fra Wheat Disney havde vi også stor glæde af i foråret. Men den lever stadig i bedste velgående, og vi er stadig begge ret vilde med den. Ikke nok med, at den er tilpas varm som overgangsjakke, så er den også præcis lige så blød og vamset som det øvrige termotøj fra Wheat, som vi har haft købt et par sæsoner i træk nu, fordi det er så lækkert og praktisk på samme tid.

gro company ice hockey mads nørgaard beanie wheat disney term urbannotes.dk

someday soon cowboy jakke strik gro company joggingbukser

Someday Soon strik
En strik synes jeg altid, der mangler i børnegarderoben – i hvert tilfælde hjemme hos os. Men det er svært at finde en god strik til børn. Den fine stribede sag fra Someday Soon er dog helt perfekt i tykkelsen: Ikke for tyk og ikke så tynd, at man ikke kan holde varmen. Og så er Lillemanden ret vild med, at strikken dækker numsen, for så går han ikke og fryser bagpå.

Gro Berlin bukser
Faktisk har mit barn stort set altid jeans på. Derfor er det også helt forfriskende at se ham i et par lækre joggingbukser. De bløde af slagsen fra Gro er lige tilpas baggy til, at de sidder tosset pænt og er derfor joggingbukser på den seje måde og ikke den kiksede måde, hvilket er virkeligt vigtigt for mig, når jeg endelig skal købe joggingbukser.

Someday Soon denimjakke
Jeg har sukket efter cowboyjakken fra Someday Soon, siden jeg så den første gang for et par år siden. Og heldigvis er den præcis lige så sej, blød, anvendelig og lækker, som jeg havde håbet på. Lillemanden elsker, at den er lavet af stretchy denim, så den ikke er stiv at have på. Og så er den perfekt til årstiden, fordi den nemt kan kombineres med en strik eller hættetrøje under og et lækkert tørklæde i halsen.

Small Rags jeans
Skal jeans nødvendigvis altid være sorte eller blå? Ikke hvis du spørger os. Den rustrøde farve på bukserne fra Small Rags er utroligt lækker og forfriskende og passer perfekt til efterårets farver. Iøvrigt er kvaliteten helt blød og lækker, og bukserne sidder rigtigt pænt og let baggy.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

someday soon jakke small rags jeans urbannotes.dk

someday soon jakke strik gro company small rags urbannotes.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstravagante favoritter, hverdagsluksus og gode rejsestørrelser