Parabener er ikke det værste, vi har

Den store solcremeguide

Lige om snart skriver vi for alvor sommer. Det betyder også, at solcremen skal hives frem, hvis den da ikke allerede er det.

Jeg har derfor også samlet en række råd om solcreme, som kan være gode at huske, samt et bud på solcremer, som du kan tage med ud i sommerlandet eller med på ferien i udlandet.

Seks gode råd til solcreme:

1) Du kan sagtens bruge solcremen fra sidste år
Det er lidt af en myte, at du skal smide solcremen ud, bare fordi du købte den i sensommeren sidste år. Husk blot at tjekke konsistensen. Den må ikke være blevet mere tyndt- eller tyktflydende, den må ikke dufte underligt, og så skal du naturligvis også tjekke sidste holdbarhedsdato, hvis din solcreme har sådan en.

2) Køb din solcreme hjemmefra, hvis du skal til udlandet
I Danmark må vi putte nogle ting i solcremen, i udlandet må de putte andre i. Sørg derfor så vidt muligt for at købe din solcreme til ferien inden for landets grænser, hvor vi har ret skrappe regler ift., hvad man må og ikke må. Din solcreme fra et bestemt mærke kan indeholde nogle ting i Danmark og andre ting i udlandet.

3) Opbevar din solcreme korrekt
Du kan have købt en nok så dyr og lækker og perfekt solcreme, men hvis du lader den ligge i solen og koge en hel dag, risikerer du at ødelægge den. Høj varme kan forkorte solcremens levetid og nedsætte dens effekt. Opbevar derfor, så vidt muligt, solcreme i skyggen og så køligt som muligt.

4) Brug nu nok!
En håndfuld solcreme til en krop. Er du altså barn, skal du påføre en børnehåndfuld solcreme. Er du voksen … Ja, du har nok fanget den. De fleste solcremer bør i øvrigt påføres med et par timers mellemrum og 15-20 minutter inden, du går ud af døren. Og husk, at UV-filtre kan vaskes ud af for eksempel badetøj med UV-filter. Dvs., at du også bør smøre poderne (og dig selv) under badetøjet.

5) Selv vandfast solcreme kan vaskes af
Selvom vandfast solcreme er genialt, når man opholder sig på stranden eller ved poolen, så vaskes det af, hvis man opholder sig i vandet for længe. Samtidig tørrer man solcremen af, når man tørrer sig i et håndklæde. Så op ad pølen i ny og næ, tørre og så på med et nyt lag solcreme.

6) Køb en solcreme med både UVA- OG UVB-filter
UVA og UVB rammer forskellige hudlag, og mens UVB-stråler kan give solskoldet hud, så kan UVA gå længere ind i huden og, over tid, være skyld i hudkræft. Tjek derfor altid, hvilke filtre solcremen indeholder – og husk, at visse kemiske solfiltre bør undgås.

Et bud på sæsonens solcremer

Lad mig starte denne lille guide med at fortælle, at jeg aldrig kunne finde på at bruge solcreme under faktor 20. Det kunne jeg muligvis engang, men man bliver hele tiden klogere, og derfor er solcremer med SPF 10 eller SPF 15 faktisk heller ikke længere en del af mit sortiment. Derfor er de heller ikke med på mine lister – lige bortset fra en enkelt, som kombinerer SPF med en række andre gode egenskaber, som alligevel gør den ret skøn og anvendelig.

Herhjemme bruger jeg som regel solcremer med SPF 20, under sydlige himmelstrøg går jeg over til minimum SPF 30.

De taskevenlige
Man skal smøre sig ind i solcreme ganske ofte – også herhjemme. Det er derfor rigtig rart at have en solcreme med i tasken, så man lige kan smøre armene og næsen, når de trænger.

Jeg gider personligt ikke at slæbe rundt på en fullsize kæmpe dunk solcreme i tasken. Derfor er små solcremer på omkring 50-100 ml et must.

Beauté Pacifique Stay Beautiful SPF 30: ENDELIG sprang Beauté Pacifique ud i at lave solcreme. Det manglede da bare. Den nye Stay Beautiful til ansigt og décolleté er en genial solgul lille sag, som er oplagt at have med i tasken, når solen rammer ansigtet og nedefter.

La Roche-Posey Anthelios SPF 30:  Høj beskyttelse til ansigt i lille bitte tube. Den er ekstra vandfast, uden duft og uden parabener. Hvad mere kan man egentlig ønske?

Oh-Lief Natural Sunscreen SPF 30: En solcreme, som hele familien kan bruge til hele kroppen. Den er lidt fed, men er alligevel utrolig nem at arbejde med. Så hvis du skal have én lille handy solcreme med i strandtasken til hele banden, så er Oh-Lief et rigtig godt bud!

Vichy Idéal Soleil Bronze SPF 50: Vichy har lanceret en lille ny med bronze-effekt i en dejlig taskevenlig størrelse. Vichys solprodukter er generelt utroligt rare at bruge, og hvis man får lidt ekstra glød oveni hatten, kan man næsten ikke sige nej.

Matas Ansigtssolcreme SPF 15: En SPF 15 er ikke oplagt, hvis du skal sidde og stege i solen dagen lang. Men den kan være rigtig rar at have i tasken, så ansigtet lige kan få en tur, inden du skal ud i solen efter 8 timer på kontoret. Matas’ taskevenlige ansigtssolcreme SPF 15 svanemærket, uparfumeret og indeholder hyaluronsyre samt E-vitamin.

Coola Mineral Sunscreen SPF 30: Coolas solcremer ser så lækre ud, at de er lige til at spise. Og det gør jo faktisk ikke noget, at en creme, som man hiver frem her og der, også ser lidt indbydende ud. Coola Mineral Sunscreen Face indeholder i øvrigt dejligt kølende agurk og en række andre naturlige ingredienser.

taskevenlig-solcreme

Dem til ansigtet
En til kroppen og en til ansigtet. En solcremen kan faktisk tilstoppe samtlige porer i ansigtet, og så får man måske ikke for meget sol på næsen, men til gengæld får man uren hud, hvilket bare kan være ret iriterende. Derfor er jeg stor fan af solcremer, der er specielt skabte til ansigtet.

Matas Solstift SPF 30: En lille solstift kan være utroligt rar at have med på farten, hvis man render rundt i solen og pludselig tænker, at nu trænger kinderne da til en lille ekstra tur. Et lille strejf der og et lille strejf her, og så er ansigtet beskyttet med et snuptag. Matas Solstift er uden parabener og indeholder både UVA- og UVB-filtre.

Matas Ansigtssolcreme SPF 15: En af fordelene ved Matas’ ansigtssolcreme er helt sikkert indholdet af hyaluronsyre. Det findes naturligt i din hud i forvejen, men med årene indeholder huden mindre og mindre hyaluronsyre, og den bliver slap. Så udover, at solcremen beskytter huden mod solen, som i sig selv er ældende, så tilfører den også hyaluronsyre, som huden næsten ikke kan få nok af, hvis den skal holde sig på plads, selvom årene går.

Coola Mineral Sunscreen SPF 30: Coola er ren feel-good til ansigtet, fordi den beskytter og virker kølende. Samtidig fedter den ikke og giver mat finish, så man ikke skal gå der og ligne en, der sveder rigtig meget – selvom man jo gør det. Den fugter og indeholder et væld af gode, givtige ingredienser, som booster huden samtidig med, at den beskytter mod solen.

Beauté Pacifique Stay Beautiful SPF 30: Stay Beautiful er beregnet til både ansigt og décolleté og er en super fin, lidt luksuriøs sag, som beskytter og fugter på samme tid. Cremen indeholder i øvrigt bl.a. vitamin E og Grape Seed Extract. Konsistensen er helt let, og duften er yderst behagelig.

Vichy Idéal Soleil Bronze SPF 50: Ekstra beskyttelse til ansigtet og bronze-effekt tilmed. Vichys solcreme til ansigtet er rigtig fin og rar på ansigtet. Og den ekstra lille bronze-effekt giver den glød, som mange af os danskere måske savner.

ansigtssolcreme

Dem med pumpe til kroppen
En ting er at gå og smøre ansigtet flere gange hver dag, en helt anden ting er at smøre hele kroppen med fed solcreme – og det mange gange dagligt. Jeg foretrækker helt ærligt pumpe eller spray, når jeg er skal købe solcreme. Også selvom mange vil sige, at den fede creme er mere effektiv.

Jeg ser dog sådan på det, at hvis jeg får smurt flere gange, fordi solcremen er nemmere at have med at gøre, så går det hele nok op i en højere enhed.

NIVEA Sun Protect & Bronze SPF 20 og 30: NIVEAs solcremesortiment er stort og alsidigt. Heriblandt er også sololier, som beskytter mod solens UVA- og UVB-stråler, og som samtidig giver en fin bronze-glød til huden. Begge sololier er vandfaste og nemme at spraye fra top til tå. Man skal blot huske også at fordele med hænderne, når hele kroppen er sprayet til.

solcreme-med-pumpe

De smørbare til kroppen
Et tidspunkt, jeg ynder at bruge solcreme, som skal smøres på kroppen, er, når jeg står ud af badet. Her kan jeg lige så godt erstatte den sædvanlige bodylotion med en omgang solcreme, når jeg ved, jeg skal opholde mig i solen. Cremen og solcremen skal jo alligevel på, og så har man ligesom solcremebasen på plads.

Beauté Pacifique Stay Outside SPF 30: Ligesom sin lillesøster til ansigtet er Stay Outside fyldt med vitamin E. Den dufter skønt og er nem at fordele på kroppen i den rette mængde.

Oh-Lief Natural Sunscreen SPF 30: Oh-Liefs økologiske solcreme er oplagt til hele familien. Den beskytter mod UVA og UVB, indeholder ikke dufte, nano-partikler (som  man skal være særligt opmærksomme på ift. børn), og så er den uden konserveringsmidler. Selvom den er fed, er den nem at fordele på kroppen og frembringer ikke skrig og skrål fra familiens mindstemand.

La Roche-Posey Anthelios SPF 30: Solcremer til ansigtet kan også bruges til kroppen, hvis man gerne vil nøjes med en enkelt. Den anden vej rundt kan dog være en knap så god idé. La Roche-Posey solpleje findes dog i øvrigt til både krop, ansigt, fedtet hud, til børn og som olier og creme. Fordelen ved cremerne er helt sikkert deres konsistens og den høje beskyttelse mod UVA og UVB.

smoerbare-solcremer

Den økologiske
Økologi har plusser og minuser, når det handler om solcreme. De er lidt mere sarte end almindelige solcremer, til gengæld indeholder de ofte ikke noget snask. Jeg har prøvet mange gode økologiske over årene. De kan som regel ikke overleve fra sæson til sæson, til gengæld er de ofte meget lækre – og rare at bruge til små børn.

Oh-Lief Natural Sunscreen SPF 30: Oh-Lief indeholder bl.a. økologisk granatæble og gulerodsekstrakt. Specielt guleroden er jo kendt som værende god, når det handler om at beskytte huden. Folk, der har problemer med pigment og sol, får ofte anbefalet at spise gulerodspiller. Skal jeg anbefale en solcreme til de helt små størrelser, som jo helst skal holdes ude af solen, så må det være denne. Og ja, selv babyer under parasoler bliver udsat for sollys via genskær, så på med solcremen.

oekologisk-solcreme

De nemme og helt geniale
Sidste år var Vichys spraybare solcreme min faste følgesvend i hverdagen og på ferien. Når solcreme bare kan sprayes på som en deodorant eller hårlak, kan det næsten ikke blive nemmere, og man kan meget hurtigt spraye hele kroppen ind. Jeg er fan!!

Piz Buin Instant Glow SPF 30: Vichy er ikke de eneste, der kan lave seje spraybare solcremer. Piz Buins Instant Glow SPF 30 er også med spray, og så sørger den desuden for lækker glød til huden samtidig med, at det er virkelig virkelig nemt at bruge den.

NIVEA Protect & Refresh SPF 30: NIVEA har kombineret solcreme med friskhed og den nemme spray. Solcremerne i Protect & Refresh-serien sørger alle for at køle huden, og sammen med spray-funktionen kunne den godt gå hen og blive en rigtig god ven ved poolen eller på stranden.

nemme-solcremer

Og after sun … til når uheldet alligevel er ude
Husker man solcremen i rette mængder, er after sun jo strengt taget ikke nødvendig. Men det kan være rart at smøre sig ind i after sun efter en dag i solen, uanset om man har været uheldig eller ej.

Beauté Pacifique Stay Cool After Sun: Det sidste medlem af den nye Beauté Pacifique solserie er en virkelig fin after sun med lakridsrodsekstrakt og vitamin A, C og E. Til sammen lindrer ingredienserne eventuel rødme i huden, bidrager med anti-age effekt og genskaber fugtbalancen i huden. Det er ikke et must, men det kan være rart at opbevare after sun i køleskabet alene af den grund, at en dejligt kold creme føles ekstra rar på huden efter solbadning.

after-sun

Rigtig god sommer – og nyd nu solen, for den har også masser af gode egenskaber!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Parabener er ikke det værste, vi har