De nominerede til AllergyAward - stem selv på din hudvenlige favorit

Solcremesæson og tæt på alt, som du behøver at vide

[ Indeholder reklame ]

Dit vigtigste hudplejeprodukt er solcreme. Så er det sagt! Men ingen stress, hvis du er typen, der er kommet sent i gang med den gode solcremerutine. For det er aldrig for sent at gå i gang.

Nye undersøgelser viser nemlig, at solcreme ikke bare beskytter huden mod tidlig aldring. Hvis man bruger solcreme dagligt (og det gør man jo, nu hvor man ved bedre …), så kan brugen af daglig solcreme faktisk også hjælpe huden til at hele solskader i huden. Er man altså god til at huske solcreme, så vil huden over tid igen blive blødere, mere fast og reducere hyperpigmentering, som ligger og lurer under huden.

solcreme solråd avene solcreme aderma solcreme phformula cc cream coola primer urbannotes.dk

Fysiske vs kemiske solfiltre
Vigtigst af alt, når det kommer til solcreme, er, at du bruger det. I solskinsvejr og sådan set også, når det er overskyet. Om du vælger en solcreme med fysiske solfiltre eller kemiske solfiltre, er op til dig, for debatten omkring de forskellige filtre er endeløs. Men vil du tage et aktivt valgt, så er her forklaringen på, hvad betegnelserne fysiske og kemiske solfiltre egentligt dækker over.

Fysiske solfiltre: Et fysisk solfilter blokerer for solens stråler, når de rammer huden.

Kemiske solfiltre: Et kemisk solfilter indeholder syntetiske filtre, som absorberer solens stråler, når de rammer huden.

Kemiske solfiltre kan dog også irritere huden, men de er ofte mindre hvide og føles også lettere på huden. Har du altså sensitiv hud, så kan det være en idé at kigge mod de fysiske solfiltre, når du skal købe solcreme – også selvom du måske lige skal have et Pjerrot-øjeblik foran spejlet, når du påfører solcremen.

Den bedste solcreme for dig er dog den, som, du synes, er rar at bruge daglig. For det betyder, at du rent faktisk også bruger den.

Hyperpigmentering
Hyperpigmentering kommer af en kombination af hormoner, alder og solens stråler. Men også varmen fra solen vil påvirke huden. Det er altså ikke kun direkte sollys, der kan give de irriterende pigmentpletter. Det kan varmen fra solen (eller fx infrarøde saunaer) også. Så husk den bredspekterede solcreme, når du bevæger dig ud på en varm dag – også selvom du forventer at sidde mest i skyggen.

solcreme solråd avene solcreme aderma solcreme phformula cc cream coola primer urbannotes.dk

Peeling om sommeren
Når man får foretaget fx en peeling af huden, så vil de yderste hudlag blive skadet, så der kan dannes nye hudceller. Så vil man beskytte huden, er det en rigtig god idé at undgå at få foretaget for kradse ansigtsbehandlinger i sommermånederne eller lige før en solferie. En peeling eller laserbehandling gør ikke huden mere sensitiv over for solens stråler, men der er en vis risiko for inflammation og hyperpigmentering på de områder, som man har fået behandlet.

Og kan du endelig ikke lade være med at få foretaget en behandling midt i sommermånederne, så husk masser af solcreme i ugerne efter.

Lag på lag
Det har længe været kendt, at man skal bruge væsentligt mere solcreme på en krop, end nogen af os formår at gøre. Og hvis ikke vi bruger en håndfuld solcreme til en krop, så er en faktor 50 altså ikke en faktor 50.

Men der er et trick, som kan hjælpe til en bedre dækning med solcreme, og det er at påføre flere lag solcreme efter hinanden. Flere lag solcreme efter hinanden nedbringer også risikoen for helligdage og dermed for den ildrøde stribe, man pludseligt får på bagsiden af overarmen, fordi man ikke lige fik ramt det sted på kroppen med solcreme i første hug.

Desuden kan det være en rigtig fin idé at tage to forskellige solcremer med forskellige egenskaber med på stranden. For så får man det bedste fra begge verdener.

Glem ikke håret
Der er ingen grund til at bruge samme mængde tid og produkter på håret som på huden. Men der er alligevel en god grund til lige at have håret in mente, inden vi bevæger os ud i solen.

Særligt hvis man har farvet hår, kan det være en god investering at købe et solbeskyttende produkt til håret, fordi risikoen for, at farven blegner eller ændrer sig mindskes. Et solprodukt til håret beskytter desuden mod solens udtørrende stråler, og man kan på den måde måske springe en tur til frisøren i sensommeren over.

solcreme solråd avene solcreme aderma solcreme phformula cc cream coola primer urbannotes.dk

Men hvad så med D-vitamin?
Lad os slå en ting fast: Man kommer ikke til at lide af D-vitaminmangel, fordi man bruger solcreme! Faktisk er D-vitaminmangel typisk noget, der rammer små børn og ældre, og selv her er det sjældent. Bortset fra det, så er få minutters eksponering for solen på et lille område på kroppen også nok til, at D-vitamin-depoterne fyldes fint op.

Der er altså absolut ingen grund til at ligge i timevis og bage i solen med en faktor 10, hvis det er D-vitamin, man er ude efter. Derudover har solcreme faktisk meget lidt indflydelse på, hvor meget D-vitamin, vi optager.

Makeup er ikke solcreme
De senere år er det blevet meget populært at tilføre solfiltre til makeup-produkter, og det er også rigtigt fint. Men sæt ikke din lid til din foundation som solcreme. Mængden af makeup, du påfører, er simpelthen ikke nok til, at du har den fulde effekt at solfiltrene i produktet.

Men en foundation med SPF kan være et fint supplement, når det handler om solfiltre – og særligt, hvis du gerne vil have lag-på-lag effekten fra længere oppe i indlægget.

Og når du iøvrigt påfører solcreme og makeup med solfiltre, så sørg for, at bruge solcreme først og dernæst makeup med solfiltre. På den måde ligger de (typisk) kemiske solfiltre fra solcremen tættest på huden, mens de (typisk) fysiske solfiltre fra makeuppen ligger ovenpå, hvilket er den mest effektive kombination.

solcreme solråd avene solcreme aderma solcreme phformula cc cream coola primer urbannotes.dk

Seks solprodukter, du vil kende

Der er mange solprodukter til ansigtet på hylderne. Men jeg har samlet nogen af de rigtigt spændende nyheder samt et par gode gamle kendinge, som jeg personligt er ret begejstret for.

Solcreme til uren hud
Som de fleste faste læsere nok ved, så har jeg døjet en del med uren hud i mit voksenliv. Og visse solcremer har en tendens til at fremprovokere bumser og urenheder. Derfor sværger jeg til pHformula U.V. Protect SPF 50+, fordi den er særligt god til uren hud, og fordi den kan påføres, uden at den fedter hele ansigtet til. Bare solcreme på, makeup og så ud af døren. En bonus er, at solcreme fra pHformula har SPF 50+, så den giver optimal beskyttelse mod solens stråler – hvis altså man påfører nok.

Find pHformula U.V. Protect SPF 50+ hos din pHformula klinik.

Solcreme til den aktive
Er man typen, der dyrker meget sport, ved man også, at det kan være svært at finde en solcreme, som kan holde til, at man sveder. Den nye Avène Sport Fluid SPF50+ er dog udviklet særligt til dig, der dyrker sport under åben himmel. Avène Sport Fluid giver høj solbeskyttelse, indeholder ikke parfume, er super let i konsistensen, og så er solcremen både vandfast og svedresistent.

Avène Sport Fluid SPF50+ kan købes her.

Solcreme til sart hud
Sart hud har brug for optimal beskyttelse – også mod solens stråler. Nyheden A-Derma Protect SPF50+ er til netop hud, som har behov for beskyttelse og styrkende ingredienser samt for at bevare en sund cellefunktion (og det har vi sådan set alle …) Solcremen er, naturligvis, parfumefri.

A-Derma Protect SPF50+ forhandles her.

Solcreme til storbypigen
Vi er blevet mere og mere bevidste om, at det ikke kun er solens stråler, der ælder huden. Det gør forurening sådan set også. Derfor har Avène også kombineret solfiltre med beskyttende anti-forureningseffekt i deres nye Avène B-Protect SPF50+. Som prikken over et lækkert “I” indeholder B-Protect også mikroindkapslede pigmenter, som frigives ved påføring og giver let glød til ansigtet. Ret perfekt solcreme, hvis du vil have et alt i et produkt!

Avène B-Protect SPF50+ købes her.

Primer med solfiltre
Hvis du alligevel bruger primer under din makeup, hvorfor så ikke nappe en med solbeskyttelse? Coola Daydream Mineral Primer indeholder SPF30, lækre stamceller og er vandfast. Brug den ovenpå din ansigtssolcreme for et mere glat og strålende udseende – også selvom du måske ikke lige bruger makeup.

Køb Coola Daydream Mineral Primer her.

Effektive solfiltre i makeup
pHformula C.C. Cream SPF30+ er sådan set ikke en nyhed. Men formlen i den populære C.C. cream er netop blevet opdateret, så cremen nu holder endnu bedre og også dækker mere effektivt. Vil du altså have bredspektret solbeskyttelse, ensartet hud og glød kombineret i et produkt, så smæk pHformula C.C. Cream ovenpå din ansigtssolcreme – også når du ved, at du skal svede.

pHformula C.C. Cream SPF30+ kan købes hos din pHformula klinik.

Vil du i øvrigt lige genopfriske din viden om solcreme, nu hvor foråret brager derudaf, så læs evt. mere om fup og fakta om solcreme eller om de tre solråd her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De nominerede til AllergyAward - stem selv på din hudvenlige favorit